Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugals pavillon på Expo2010 i Shanghai beklædt med kork

Det portugisiske indslag på verdensudstillingen Expo2010 i Shanghai står færdigt.

Expo 2010 i Shanghai er den største verdensudstilling nogen sinde med 192 deltagende lande.

Kork fra Portugal
Portugals udstillingsbygning er på 2000 m2. Den er beklædt med kork og fremstår i unik mørkebrun kubisme-stil.

Der er også anvendt kork til nogen af de indvendige dekorationer.  I alt er der sendt 4 containere kork til Kina med i alt 5.500 m2 af det miljøvenlige materiale. 

Se billeder her og her.

Portugals Pavillon på Expo2010 i Shanghai
Der er to hovedtema’er i Portugals Expo2010 bidrag.

Det ene er PORTUGAL, ENERGY FOR THE WORLD – symboliseret ved blandt andet kork og andre energirigtige produkter samt Portugals store vedvarende energisektor.

Det andet tema er PORTUGAL, A PLAZA TO THE WORLD – symboliseret ved Lissabons kendte Praça do Comércio plads i Baixa området ned til vandet.

Portugal i Kina
De portugisiske forbindelser med Kina går blandt andet gennem den tidligere portugisiske koloni Macau og gennem fortidens kulturelle samkvem.

Her står jesuitterpræsten Tomás Pereira (1645-1708) højt på listen over kendte portugisere i Kina.

Tomás Pereira tog ophold i Kina fra 1671 og var en særdeles lært mand, som udover at være præst også var en kapacitet inden for så forskellige områder som astronomi, geografi, matematik, arkitektur, ingeniørkunst, musik og diplomati.

Tomás Pereira krediteres for med sit diplomatiske talent at have været med til at indgå aftalen om grænsen mellem Kina og Rusland.

På Expo 2010 vises i Portugals pavillon et maleri af José de Guimarães på 100cm x 100cm med titlen “Thomas Pereira”.

Se mere information om den betydningsfulde jesuitter-præst (åbner som pdf) skrevet i anledning af 300 året for hans død i år 2008.

Portugals pavillon nummer 2 i Shanghai
Udover den store udstillingspavillon stiller Portugal også med en lille mobil pavillon på 9 m2 ved navn TTT – som står for Transportable Tourist Tower.

Se mere om Portugals TTT.

Pavillonen, som er udført af arkitekten José Pequeno, er en del af Urban Best Practices Area i Shanghai.

Danmark på Shanghai Expo 2010
ArrangExpo 2010 Shanghai´s tema er ‘Better City, Better Life’.

Arrangørerne forventer 70 millioner besøgende på Expo 2010 i Shanghai, som løber fra 1. maj til 31. oktonber 2010.

Danmark har allerede sikret sig meget stor omtale ved at medbringe Den Lille Havfrue til Kina.

Kineserne kender som oftest Danmark for H.C. Andersen, som alle skolebørn læser.

Herunder video med mange af Shanghai Expo 2010 pavillonerne:




Kommentarer

Endnu ingen kommentarer