Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Mourinho ny træner i Real Madrid – Champions League vinder vil gerne til Spanien

Det portugisiske trænerfænomen José Mourinho skal være træner for Real Madrid – ifølge José Mourinho.

Real Madrid træner José Mourinho ?
Udtalelsen faldt uden nogen form for tilfældighed fra Mourinho til et italiensk magasin inden Champions League finalen, som blev spillet i netop Madrid.

For Mourinho var den ‘rigtige’ finale allerede vundet, da Inter slog de nykårede spanske mestre Barcelona i semifinalen i Champions League – i øvrigt inden Barcelona blev mestre.

Inter-Bayern 2-0
I finalekampen i Champions League 2010 satte Inter sig fra starten på kampen mod Bayern.

Med et Inter-mål i 35. minut var Bayern presset til at satse, og midt i anden halvleg satte argentineren Diego Milito for anden gang bolden i nettet for Inter til slutresultatet 2-0.

Jobansøgning fra Mourinho
Efter således at have styrket sit CV med endnu en Champions League titel (den første blev vundet med FC Porto i 2004) svarede Mourinho efter kampen bekræftende til journalister i tysk og italiensk TV at han gerne vil til Real Madrid, og at han ikke kan se sig selv i Italiensk fodbold særligt længe – uagtet at der er 2 år tilbage af hans kontrakt med Inter.

En klarere uopfordret jobansøgning kan man ikke sende i international fodbold.

Tilbage står spørgsmålet om ledelsen i Real Madrid er klar til dels at hoste op med en lønpakke, som Mourinho kan stilles tilfreds med, og dels er klar til at acceptere at få en markant og selvbevidst træner, som gør, hvad der passer ham.

Mourinhos drøm
Mourinho vil gerne lave ‘træner-hattrick’ ved 3 gange at vinde Champions League – ikke i forlængelse af hinanden, men til gengæld med 3 forskellige klubber.

Senere i karrieren ønsker Mourinho at blive portugisisk landstræner.

At Mourinho kan vinde Champions League med Real Madrid er der kun få, som tvivler på.

Reaktioner i pressen på Champions League sejr til Inter
En forholdsmæssig stor del af æren for Inters Champions League succes gives til Mourinho.

Her er nogen af reaktionerne i pressen efter Inters finalesejr:

  • Derfor vandt Inter over Bayern i Champions League finalen – se de 5 vigtigste grunde på Goal.com.
  • "My final day at Inter" - Mourinho takker af - se meren på Portugoal.net.
  • Dobbelt-målscorer Diego Milito mener at Mourinho fortjente sejren – se engelske The Telegraph.
  • Mourinho går efter endnu en Champions Legaue sejr – se ‘…now for the Real story’ på The Guardian.
  • Ikke alle Real Madrid fans er glade for super-taktikeren Mourinho – se The Earth Times.

Herunder hyldest-videoklip med den kommende Real Madrid træner:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer