Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Nani ude af VM 2010 - Portugal vandt sikkert i træningskamp mod Mozambique

Portugals landshold fik som forventet en sejr i den sidste træningskamp mod Mozambique.

Med resultatet 3-0 til Portugal mod Mozambique og 3-1 mod Cameroon for nyligt har de sidste par ugers forberedelse været en succes efter den knap så opmuntrende 0-0 træningskamp mod Kap Verde d. 24 maj i Portugal.

Nani ude af VM 2010
Hvad værre er at angrebsspilleren Nani, som spiller i Manchester United til dagligt, ser ud til at have forpasset sin chance for at spille for Portugal til VM 2010 i Sydafrika.

Den talentfulde forward, som oprindeligt er fra Kap Verde, har slået kravebenet i sin skulder så alvorligt at han ikke kan forvente at spille VM kampe.

Se mere om Nani.

Uheldet skyldes vist nok at Nani ville lave et af sine 'trade mark' akrobatiske kraftspring under et skudforsøg til træning i Sydafrika.

Nani's plads overtages af Benfica midtbanespilleren Ruben Amorim.

Se også: Aktuel VM 2010 stilling og resultater.

Pepe klar til VM 2010
Pepe, som til daglig er fast mand i Real Madrid, har til gengæld med lidt held udsigt til at komme sig fra en skade netop tidsnok til at spille VM.

Den store forsvarsspiller er oprindeligt fra Brasilien, men flyttede til Portugal (Madeira) som 18-årig.

Se mere om Pepe.

Portugal undertippet som VM 2010 vinder
Portugal har i de sidste par måneder rangeret som nummer 3 på FIFA verdensranglisten i fodbold.

Se de bedste bud på en VM vinder på sidste FIFA rangliste inden VM 2010, hvor Portugal er 3'er efter Brasilien og Spanien.

På trods af at Portugal på papiret aldrig har været stærkere, har holdets svingende præstationer gjort at omverdenens tro på Portugals vinderchancer ikke er særlig stor.

At Portugal spiller i 'dødens gruppe' G til VM sammen med Brasilien, Nordkorea og Elfenbenskysten gør ikke fodboldeksperternes tiltro til Portugal højere.

Odds på VM vinder
Odds på Portugal til at vinde VM er per 9. juni mellem 20 og 33 gange indskuddet - se odds oversigt på vinder af fodbold VM 2010 på World Betting Odds.

Hele 8 nationer har ifølge bookmakerne større chance for at vinde VM 2010 i Sydafrika end Portugal:

Spanien - odds 4
Brasilien - odds 4,5
Argentina - odds 6-7
England - odds 7-8
Holland - odds 9-10
Tyskland - odds 12-14
Italien - odds 12-16
Frankrig - odds 16-20
Portugal - odds 20-33

Danmark har d. 9. juni odds frs 100 til199 på at vinde VM i Sydafrika. 



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer