Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






‘Nattog til Lissabon’ film optages i 2011 – Instruktør er danske Bille August

Én af de bedst sælgende romaner, hvor Portugal, Lissabon og det portugisiske sprog indgår som vigtige elementer, skal filmatiseres.

Den danske instruktør Bille August er udset til at lede arbejdet med den 10 millioner $ dyre film baseret på bogen ‘Nattog til Lissabon’ af Pascal Mercier – som på originalsporget tysk hedder ‘Nachtzug nach Lissabon’.

Filmen må forventes at skulle optages on location i både Lissabon og Zürich. Arbejdet påbygyndes i starten af år 2011.

Der er endnu ikke oplysninger om filmens bærende skuespillere og hovedrolleindehaver.

Se også artikel på Screen Daily.

Nattog til Lissabon
Nattog til Lissabon er historien om en midaldrende schweizisk universitetslærer, som springer ud af sin normale støvede hverdag og ved tilfældighedernes spil går på opdagelse i en gammel stolt portugisisk modstandsmands liv i Lissabon.

Romanen er i den danske oversættelse på 478 sider ikke sådan lige at komme igennem. Nattog til Lissabon er et litterært værk med et utal af citater, digte og henvisninger til nyere portugisisk historie.

Nattog til Lissabon giver til gengæld som belønning for læserens tålmodighed et godt indblik i portugisisk kultur og levevis under og efter diktaturet 1932-1974 i Portugal, hvor økonomiprofessoren António de Oliveira Salazar indtil sin død i 1968 stod i spidsen for Estado Novo (den nye stat).

På et andet niveau er Pascal Mercier’s værk tillige et studie af menneskets natur og psykologi.

Estado Novo i Portugal
Estado Novo var reelt en diktaturstat, hvor tortur af politiske modstandere ikke var et ukendt fænomen.

Den ‘oplyste’ og fagøkonomisk dygtige diktator Salazar var dog på mange måder afgørende for den stærkt forbedrede levestand, som de fattige i Portugal oplevede i perioden.

Salazar formåede desuden at holde Portugal neutral under 2. verdenskrig.  

Se også anmeldelser af Nattog til Lissabon.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer