Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Tropiske nætter i Portugal – august vejret i Lissabon markant varmere end normalt

Det meste af fastlands-Portugal har i en lille uges tid oplevet en hedebølge, som er længere og varmere end normalt.

I Lissabon-området er det ikke usædvanligt at der årligt et par gange eller tre er 3-4 dage med op til 33-35 grader. Det er derimod sjældent at varmen varer ved i uger i træk.

Se også: Vejr og temperaturtabel for Lissabon.

Vejret i Lissabon i august 2010
Nogen elsker det varme vejr, mens andre er ved at have fået nok.

I Lissabon og på Lissabonkysten (Estoril, Cascais, Carcavelos) har vejret i den første del af august 2010 været varmere end i Sydportugal på Algarvekysten.

Tirsdag aften den 10. august kl. 22 aften stod temperaturmåleren mange steder i Lissabon-området stadig på omkring 30 grader. 

I Lissabon blev der d. 10. august 2010 ifølge avisen Publico målt op til 38 grader.

Varmen i Lissabon ser ud til at vare ved ugen ud – dog med en anelse køligere vejr torsdag og fredag – muligvis kun 26-27 grader. Først omkring d. 17-18 august ventes det at vejret i Lissabon vender tilbage til sine normale temperatur på op til 25-28 grader i august.

Se også: 10 dages vejrudsigt for Lissabon fra Portugals meteologiske institut.

Vejret i Cascais, Estoril og Carcavelos
Når det bliver varmt i Portugal, er det indre af landet stort set altid det varmeste.

I byer som Beja og Évora i Alentejo er 40-42 grader midt på eftermiddagen ikke usædvanligt i august måned.

De meget høje temperaturer når dog sjældent ud til kystområderne.

I august 2010 var det derfor meget usædvanligt at opleve mange tropiske nætter i træk i Cascais, hvor nattemperaturen ofte ikke faldt under 25 grader.

Cascais og området vest og nord for Cascais er i øvrigt specielt derved at der let opstår mange små mikroklima’er. Bevæger man sig blot et par kilometer ud mod Guincho stranden, kan der let være 3-4 grader køligere.

Derimod er Sintra bjergene nord for Cascais-Estoril under en hedebølge nærmest som en opvarmet stenovn. Jo tættere man er på Sintra, desto varmere føles det.

På Lissabonkysten varer hedebølgen formodentlig ikke længere end til og med onsdag d. 11. august.

Se også: 10 dages vejrudsigt for Cascais på Lissabonkysten fra Portugals meteologiske institut.

UV strålings-varsel på Madeira
Mens Lissabon sveder mere end normalt er der behagelige temperaturer op til 28 grader på øen Madeira i Atlanten vest for Nordafrika.

Man bør dog i de kommende dage også på Madeira smøre sig ind i høj-faktor solcreme, anvende løst siddende tøj samt bære hat og solbriller på Madeira, da den ultraviolette stråling er meget høj – faktisk helt oppe på ‘ekstremt’ niveau.

Se også UV-stråling på Madeira (Funchal 3-dages varsel).

Relateret artikel:
Varmeste juli i Portugal siden år 1931.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer