Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugals fodbold-landstræner idømt karantæne

Heldet var ikke med Portugal d. 19. august 2010 – i det mindste ikke i fodboldmæssig sammenhæng.

Brøndby vandt sensationelt 0-2 over Sporting i Lissabon.

I Europa League kampen BATE-Maritimo, måtte Madeira holdet indkasserere et nederlag på 3-0 i Hviderusland, hvilket gør kvalifikation til Europa League gruppespillet en svær opgave i returkampen hjemme mod BATE den 19. august.

Carlos Queiroz ikke med de næste 2 landskampe
Den portugisiske landstræner Queiroz havde endnu mindre held med sig – hvilket tyder på at portugiserens temperament før VM nok er løbet over.

Han blev d. 19. august idømt 1 måneds karantæne og må desuden betale en bøde på 1000 euro for sin opførsel under træningsforberedelser i byen Covilhã inden VM 2010.

Den tidligere Real Madrid træner Queiroz blev præsenteret for diciplineringen af det portugisiske fodboldforbund efter at have optrådt ‘aggressivt’ over for FIFA doping officials, som dukkede op i byen Covilhã inden VM for at teste spillerne. Det skal bemærkes at alle tests var negative.

Der var under sagen rygter om at optrinet kunne koste landstræneren jobbet. Så galt gik det dog ikke.

I stedet må Carlos Queiroz, som blandt sine venner tæller Manchester United manager Sir Alex Fergusson, indstille sig på at være normal tilskuer til EM kvalifikationskampene mod Cypern og Norge d. 3. og 7. september.

Queiroz når dog at komme tilbage til landsholdet i god tid før Danmarks kamp mod Portugal i Porto d. 8. oktober.

Se også: EM kvalifikations-kampe.

Queiroz har været landstræner for Portugal siden år 2008.

FC Porto vandt over Genk i Europa League
Kun FC Porto formåede et reparere lidt på dagen for Portugal, da klubben vandt sikkert på udebane over Genk.

Den belgiske klub får mere end svært ved at hente 3-0 føringen hjem til returkampen i Porto d. 26. august.

Fra Portugal deltager klubben Benfica i år i Champions League turneringen.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer