Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Braga kvalificeret til Champions League gruppespillet – fest i lufthavnen i Porto

Portugals måske mest forboldglade provinsby Braga har kvalificeret sig til Champions League gruppespillet 2010.

Sporting Braga slog tirsdag aften d. 24. august 2010 spanske Sevilla med 3-4 i Sevilla, hvilket gav en samlet score inklusiv første kamps resultat på 5 mål til Braga og kun 3 mål til favoritterne fra Sevilla.

Dermed er Braga i Champions League. Det er det bedste resultat nogensinde for klubben fra Nordportugal, som også går under navnet ‘Portugals Arsenal’ eller ‘Lille Arsenal’.

Se mere om byen Braga.

Festlig modtagelse i lufthavnen i Porto
Byen Braga ligger i Minho provinsen i det nordligste del af landet.

Sent tirsdag aften blev spillerne fra Braga modtaget i lufthavnen i Porto af mere end 2000 fans, som havde taget turen på omkring 50 kilometer fra Braga til Porto for at tage imod deres helte. 

Selv om Bragas spillere er vant til et enthusiastisk hjemmepublikum var der overraskelse at spore i deres ansigter, da de opdagede den massive velkomst af folkemængden.

Braga har kun omkring 150.000 indbyggere.

Hattrick af brasilianeren Lima
Sporting Clube de Braga stillede med hele 8 brasilianske spillere i Sevilla, og én spiller har en stor del af æren for det gode resultat.

Rodrigo José Lima dos Santos – eller normalt bare Lima blev skiftet ind 10 minutter inde i 2. halvleg. Det må siges at være en klog disposition af træner Domingos Paciência.

Lima kvitterede nemlig for tilliden med 3 på hinanden følgende scoringer og lavede dermed hattrick i Braga's måske vigtigste kamp nogensinde.

Lima er netop blevet udlånt til Braga på en 3-årig kontrakt startende fra juli 2010.

Tidligere i Champions League turneringen har Braga elimineret skotske Celtic.

Stor økonomisk gevinst for Braga
Den relativt lille klub med de stolte traditioner kan se frem til en solid økonomisk gevinst.

Selv om Braga får det svært i Champions League gruppespillet, har klubben så absolut en chance for at gå videre og er allerede sikret en betydelig indtægt fra UEFA – sandsynligvis over 100 millioner danske kroner for blot at deltage i gruppespillet.

Læs kommentarer på Bold.dk.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer