Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugal fremhæves som foregangsland i behandling af narkomaner

I en længere artikel i dagbladet Information den 8. september 2010 gennemgås Portugals positive resultater med en alternativ og mere menneskelig tilgang til narkomaner og deres problemer.

Kort fortalt forsøger det portugisiske behandlingssystem og de portugisiske domstole at hjælpe narkomanerne videre uden at kriminalisere dem mere end højst nødvendigt (med mindre der er tale om grove tilfælde af lovovertrædelser).

Se også artikel på Portugalnyt.dk fra 2009: ‘Afkriminalisering af brug af narkotika i Portugal ses som succes’ .

Portugal måske model for ny lovgivning i andre lande
Den portugisiske model og dens resultater vækker i større og større udstrækning opmærksomhed i andre lande, hvor man med svingende held har forsøgt at indføre hårde eller lempeligere sanktioner over for brugerne af narkotika med det udgangspunkt af brug af stoffer er kriminelt.

Portugals tilgang til narkotika
I Portugal betragtes en bruger af ulovlige euforiserende midler ikke som kriminel, men der tages alligevel med relativ fast hånd initiativer til at hjælpe misbrugeren ud af problemerne – dog uden at staten ubetinget forventer at et sådant projekt nødvendigvis vil få succes.

Det har blandt andet resulteret i en mærkbar reducering af kriminalitet begået af misbrugere, som ikke i samme udstrækning føler sig stressede personligt og økonomisk.

Endnu mere positivt er det at færre dør eller bliver smittet med HIV som følge af misbrug i Portugal.

Kritikere af loven, som blev indført i år 2001, anførte at de store byer i Portugal ville udvikle sig til portugisiske udgaver af Amsterdam, som er kendt for sin ‘sjov tobak-turisme’. Det er imidlertid ikke sket.

Artiklen i Information er oversat fra den engelske avis The Observer. Se den her.

Se også Berlingskes artikel om Socialdemokratiet, som overvejer at gøre som i Portugal.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer