Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Algarve rejser for fuglevenner - algarvekysten i oktober og november – fugletur med hotel i Sagres

I Algarve i Portugal samles hvert efterår et stort antal fugle inden trækket til vinter-residensen i Afrika.

Specielt på den sydvestligste del af Algarve i Sagres området er der mulighed for at se mange forskellige spændende fuglearter.

Se også: Sagres Birdwatching Festival 2012.

Fugletur-event 1,2 og 3 oktober 2010 i Algarve
Sagres bystyre (Vila do Bispo kommune) har sammen med Turismo de Algarve og en række sponsorer sammensat et program til weekenden 1-3 oktober 2010, hvor antallet af trækfugle forventes at være på sit højeste.

Den iberiske kejserørn (Iberian Imperial Eagle), den sorte grib (Black Vulture) og kongeørnen (Golden Eagle) er blandt de sjældnere store rovfugle, som hvert år ses i Sagres.

Blandt trækfuglende findes også dværgørn (Booted Eagle), hvepsevåge (Honey Buzzard) og ådselsgrib (Griffon Vulture).

Desuden kan man i det sydlige Portugal omkring Sagres opleve søfugle som skråper (Shearwaters), kjover (Skuas) og terner (Terns) med flere. Der er også mulighed for at se arter som dværgtrappe (Little Bustard), theklalærke (Thekla Lark), markpiber (Tawny Pipit), diverse sangere (Warblers) med flere.

I alt vil der normalt i perioden august til november være omkring 150 fuglearter. Der blev meget usædvanligt i 2009 set helt op til 180 forskellige fuglearter i efteråret i det sydlige Portugal.

Se en billedkavalkade over nogen af de mest almindelige fugle i Algarve her. Der er også fuglekigger informationer om Sagres i Algarve på Birdwatching Festival hjemmesiden.

Er man interesseret i en fugletur sammen med portugisere og andre udlændinge i Sagres, kan man studere det engelske Birdwatching Festival Program. Festivallen har informationscenter i folkeskolen i byen Sagres.

Rejser til Algarve i efteråret – billigt fly med Ryanair/Norwegian
Ønsker man ikke at investere i en pakkerejse til Portugal på et typisk strandhotel i et turistområde, kan man med fordel benytte lavprisruterne til Portugal (Faro lufthavn i Algarve).

Både Ryanair med afgange fra Billund to gange ugentligt indtil 29 oktober (vinterpause), og Norwegian med afgange hele året fra København flyver billigt til Algarve.

Se også: Find billigt fly til Portugal.

Hotel i Sagres for fuglekiggere
Det vestligste Algarve er et ofte vindblæst område, som tiltrækker knap så mange turister, som de mere gængse (og om sommeren meget travle) ferieresorter på Algarve.

Der er dog stadig rig mulighed for at ligge ved stranden – også i læ på strandene i nogen af de mange bugter i området.

Eksempelvis finder man i nærheden af Mareta Beach Butique Bed & Breakfast (lille hotel med rimelige overnatningspriser – se priser) den fine Mareta strand, som bogstaveligt talt ligger i byen Sagres.

Fra stranden er der kun få hundrede meter til Henrik Søfarerens oprindelige marine-observatorium i fortet Fortaleza do Sagres. Dette område er Europas sydvestligste punkt.

Et andet populært hotel i det vestlige Algarve omkring Sagres/Vila do Bispo er Memmo Baleeira Hotel, som er i en lidt dyrere klasse og desuden kan smykke sig med titlen Design Hotel. Memmo Baleeira er balndt sponsorerne til efterårets Birdwatching Festival.

Se mere om hotel-overnatning i Sagres på vores hotel-søgeside.

I den modsatte ende af Algarvekysten tæt på den spanske grænse ligger der også et område af stor interesse for fugle- og naturvenner. Der er store flamingo-kolonier ved Faro og Castro Marim.

I det østlige Algarve kan man overnatte i en naturpark – se mere om det smådyre, men dejlige Hotel Vila Galé Albacora.

Tavira ferie for fuglekiggere
Området omkring byen Tavira i det østlige Algarve er et populært fuglekigger-område.

Tavira er kendt for sine salte marskområder, hvor blandt andet dværglærken og flere arter af storke og hejrer kan ses. Der findes også ofte kolonier af flamingoer. Mere information kan findes eksempelvis i rejsebeskrivelse af Torben Sebro fra 2009 (åbner som pdf).

Se også: Billigt sommerhus ved Tavira.

Algarve rejser – charterrejser/pakkerejser 
Som fuglekigger kan man af og til spare penge ved at udnytte ét af de mange tilbud på pakke-rejser til Algarve, som specielt i 2010 sæsonen har været mange og rigtigt billige.

Man skal dog være opmærksom på at rejser man billigt til Algarve med et charterselskab som Star Tour, FDM Rejser eller Bravo Tours, kan standarden på hotellet være på ‘turistniveau’ og larmen ligeså. Hvis man alligevel ikke opholder sig meget på hotellet, kan det naturligvis være lige meget. Se også prisekssempler på pakkerejser til Algarve i august 2010.

Skal man på fugletur i Algarve, er man nødt til at have egen transport. I Faro lufthavn er udlejningsbiler heldigvis som regel meget billige uden for højsæsonen. Man kan være heldig at finde priser helt ned under 100 euro for en uges billeje. Se priser og book billig bil på søgemaskinen Cartrawler på siden Billeje i Algarve (Faro lufthavn) .



View Birdwatching Algarve in a larger map

 

Birdwatching i Algarve
Rejser man på fugletur til Algarve kan man inden for Algarves godt 150 kilometers lange kyststrækning finde et stort udvalg af gode steder at observere fugle fra.

Vi har samlet nogen af dem her (se kort ovenfor):

  • 1. Cape São Vicente ved Sagres i det sydvestligste Algarve berømt for trækfugle i efteråret
    (her kan man også af og til se delfiner)
  • 2. Sagres halvøen – med klippeformationer og dermed masser af gode redepladser er hele Sagres halvøen fugle-interessant
  • 3. Alvor – mest søfugle
  • 4. Monchique/Foia skov og markområder
  • 5. Pêra marskområdet
  • 6. Quinta do Ludo og Quinta do Lago – vådområder i nærheden af Faro
  • 7. Parque Natural da Ria Formosa – naturpark i det østligste Algarve (vådområde)
  • 8. Tavira marskområder / salt pans

Se også Simon Wates side (engelsk) om fugleture i Algarve.

Herunder fuglekigger-video fra primært det østlige Algarve:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer