Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Dårlige udsigter for Portugals økonomi ifølge Standard & Poors og Verdensbanken

En meget pessimistisk vurdering af Portugals økonomi er blevet fremlagt af kreditvurderingsbureauet Standard & Poor’s.

Skattestigninger og mangel på adgang til billige lån herunder forbrugslån til private vil få Portugals bruttonationalprodukt (BNP) til at falde med hele 1,8% i år 2011.

Øget turisme kan skabe vækst lokalt 
Et så kraftigt fald i den økonomiske aktivitet, som S&P spår, vil påvirke mange portugiseres dagligdag.

Portugal kan dog redde en del af væksten ved eksempelvis øget turisme. Aktiviteten i turistbranchen i Portugal er ofte er afhængig af udviklingen i økonomien i andre lande i Europa.

Spanien trækker Portugal ned
Portugal er stærkt negativt påvirket af den store nabo Spaniens krise.

Så længe hovedparten af de spanske virksomheder, herunder den store bygningsindustri, ikke har for meget at lave, vil underleverandører i Portugal også få færre ordrer.

Spanien har i oktober 2010 en samlet arbejdsløshed omkring 20% – og en ungdomsarbejdsløshed (unge under 25 år) på omkring 40%.

Vurdering fra S&P
Kreditvurderingsvirksomheden Standard & Poor’s har ikke ændret Portugals såkaldte ‘credit rating’, men har dog Portugals gæld ‘under negative watch’.

Ifølge S&P er det meget usandsynligt (‘extremely low risk’) at Portugal ikke vil kunne betale sine forpligtigelser, og regeringen bliver rost for at gøre noget ved underskuddet på de offentlige budgetter.

I år 2012 forventer S&P nulvækst i Portugal.

IMF's vurdering
Verdensbanken (IMF) vurderede den 6. oktober 2010 at den portugisiske økonomi vil opleve en negait vækst på 1,4% som følge af sparetiltagene.

Opposition ikke overbevist om skattestigninger
I slutningen af september fremlagde Sócrates regeringen et sparekatalog, som blandt andet indeholder skattestigninger, nedsættelse af lønninger til offentlige ansatte og en forhøjelse af momsen til 23% på de fleste varer (dog ikke fødevarer).

Se også regeringens spareforslag.

Det største oppositionsparti PSD, som reelt med den gældende sammensætning af det portugisiske parlament har mulighed for at blokere for tiltagene, har indtil videre ikke villet acceptere skattestigningerne.

Delvist uden for offentlighedens søgelys lægger EU og Den Europæiske Centralbank i starten af oktober 2010 et relativt højt pres på Portugal for at gennemføre besparelserne.

Forhandlinger mellem regering og opposition finder sted indtil 15 oktober, hvor forslagene fremlægges.

Se også artikel på Reuters: “Key Political Risks to Watch in Portugal”



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer