Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Champions League deltager Barcelona i Sporting Clube de Braga fly til København

Den spanske storklub FC Barcelona var den 2. november 2010 i København for at spille Champions League kamp.

Resultatet blev 1-1 efter en velspillet kamp, hvor FC København satte sig i respekt og havde det fornødne held til at modstå presset fra Messi og co.

Med portugisisk fodboldfly til København
Normalt flyver FC Barcelona med sponsoren Turkish Airlines, men det tyrkiske selskab havde desværre ingen fly ledige.

Derfor endte Barcelona med at ankomme i portugisiske Sporting Braga’s officielle fly fra det portugisiske leasingselskab HIFly.

Det 194 personers Airbus A310-304 er specielt derved at der står Sporting Clube de Braga på siden, og flyet bærer desuden Braga fodboldklubbens logo i stort format på halen.

Se billede af Braga flyet i rødt og hvidt med kende-bogstaverne CS-TEX fra selskabet HiFly fotograferet i Lissabon lufthavn.

Braga i Champions League
Braga spiller i øvrigt selv i Champions League i 2010 gruppespillet – for første gang nogensinde i klubbens historie.

Efter at have fået tæv 6-0 af Arsenal i London i første Champions League kamp, vandt Sporting Clube de Braga overraskende 2-0 hjemme over Partizan fra Beograd i Serbien.

Braga møder den 3. november endnu engang Partizan i CL gruppe H – denne gang på udebane, så man må formode at klubbens fly allerede er landet i Serbien.

Se også: Resultater og stilling i Champions League 2010-2011 .



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)