Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugals økonomi i behersket fremgang i 3. kvartal 2010

I en meddelelse fra Portugals Statistik INE den 12 november 2010 angives den økonomiske vækst i Portugal i tredje kvartal 2010 til at være på 0,4% i.f.t. 3. kvartal 2009.

Stigningen er naturligvis positiv, men skal ses i forhold til at bruttonationalproduktet faldt i 5 kvartaler i træk i 2008-2009 herunder i alle 4 kvartaler i år 2009.

Der er således lang vej før Portugal når op på en økonomisk aktivitet tilnærmelsesvis på samme niveau som før krisen.

Se også: Sammenligning af velstand i EU lande.

Lidt mere gang i hjulene i Portugal
Tredje kvartal er marginalt bedre end andet kvartal (Q2 2010), der kun viste en vækst på 0,2% i forhold til samme kvartal året før.

Samlet står Portugal i hele 2010 til at opnå en vækst i økonomien på 1,5 %-point.

I 2009 faldt den samlede økonomiske aktivitet i Portugal med hele 2,5 %-point

Set i forhold til tidligere offentliggjorte tal er der små variationer som følge af en justeret opgørelsesmetode.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer