Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugals efterretningschef i udlandet fratræder – ung topspion går i protest

Portugals efterretningschef for udenrigsområdet Jorge Silva Carvalho har sagt sit job op.

Beslutningen kommer efter at regeringen har besluttet at nedlægge 7 af tjenestens 11 kontorer i udlandet. Det rammer blandt andet kontorerne i Madrid, Brussel og Cairo.

Det er meget usædvanligt at en spionchef vælger at sige op netop som en meget stor sikkerhedsoperation er igang i forbindelse med NATO topmødet i Lissabon.

Efterretningstjenesten forsikrer dog at chefens afgang ikke vil influere på sikkerheden på topmødet.

Se profil af den snart tidligere spion-chef på SOL (portugisisk)

SIED i Portugal
Den 43-årige Jorge Silva Carvalho har været leder af Portugals efterretningstjeneste i udlandet siden april 2008.

Sied (Serviço de Informações Estratégicas de Defesa) har til opgave at:

  • vurdere trussels-situation fra eventuelle terrorister
  • overvåge organiseret kriminalitet over grænser herunder narko-trafik, illegal indvandring og ulovlig indførsel af kemiske og biologiske våben
  • vurdering af sikkerhedssituationen for portugisere i udlandet
  • overvågning og rådgivning af regeringen i sager af national interesse
  • rådgivning af regeringen i forbindelse med udformning af politik indenfor områderne geopolitik, økonomi, energi og forsvar

Den portugisiske SIED opererer primært i udlandet og kan sammenlignes med det amerikanske CIA og det britiske MI6. Der findes ikke en dansk efterretningstjeneste med udlandet som hovedområde.

SIED refererer direkte til premierministeren i Portugal og ledes på daglig basis af general-sekretæren for SIRP, der er paraply-organ for Portugals to civile efterretningstjenester SIED og SIS (indenrigstjenesten).

Ny spionchef 1. december 2010
Jorge Silva Carvalho begrunder sin aftrædelse med at han vil gøre opmærksom på faren ved beslutningen om besparelser i SIED.

Portugals efterretningstjeneste i udlandet har inden besparelserne træder i kraft omkring 200 medarbejdere rundt om i verden.

Den portugisiske regering er i 2010-2011 stærkt presset af de øvrige EU (euro) lande til at rationalisere og effektivisere sin store offentlige sektor.

Der planlægges at skulle spares 1 million euro (11% af budgettet for 2010) på efterretningstjenesten i Portugal i 2011. 

Allerede den 1. december 2010 tiltræder en ny chef for SIED.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer