Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Lissabon guide – turen går til Lissabon med Anne-Vibeke Rejser på TV-kanalen DK4

Den danske TV4  rejse-guide Anne-Vibeke Isaksen har været i Lissabon.

Det er der kommet en video-guide til Lissabon og byens seværdigheder ud af.

Anne Vibeke Isaksen har blandt andet besøgt Expo98-området, det mondæne Chiado i det centrale Lissabon, kakkel-museet (Museu Nacional do Azulejo) og har desuden interviewet danske turister i Lissabon.

TV-guiden til Lissabon er sendt på DK4 i 2010. 

Når turen går til Lissabon
Herunder et par danskeres oplevelse af Lissabon som turist-by interviewet ved Sao Jorge slottet:


PS kommentar til video: Der er faktisk mange og specielt mange yngre lisboetter, som taler et ganske udmærket engelsk.

Guide til lissabon - Museu Nacional do Azulejo
Herunder video fra Lissabons kakkel-museum på adressen Rua da Madre de Deus 4 i Lissabon tæt på Santa Apolonia metrostationen.

De typiske portugisiske blå kakler ‘azulejos’ er oprindeligt en hollandsk specialitet. I det gamle konvent Convento dos Cardaes (se billeder) fra før jordskælvet ødelagde Lissabon i år 1755 er kaklerne faktisk malet af en hollænder.

Senere blev de blå kakler dog synonyme med portugisisk kultur.


Rundt i Lissabon – turister i Belém
Belém i Lissabons vestlige del er blandt de mest populære udflugtsområder for lisboetterne.

Her finder man også nogen af Lissabons største seværdigheder – se mere om Belém og herunder Lissabons vartegn Monumentet for de Opdagelsesrejsende.


Portugals Historie – verdenskortet I Belém
En anden Lissabon seværdighed er  ‘kompas-rosen’ på den store dedikerede opdagelses-plads i Belém, der beskriver de portugisiske opdagelsesrejsendes mange ekspeditioner rundt om i verden.

I DK4’s Lissabon Guide er der billeder af kompas-rosen:



Vandretur og sporvogne i Lissabon
Når turen går til Lissabon, er en sporvognstur en del af det obligatoriske ‘oplevelses-pensum’ for turister.

Man skal være indstillet på at Lissabons stejle gader og dekorative brosten kræver godt fodtøj.

Anne-Vibeke Isaksen har været en tur med den populære sporvogns-rute (i sig selv en seværdighed) nummer 28 i Lissabon:


DK4’s  guide til Lissabon indledes med en opremsning af Lissabon-fakta.

Den lille video-guide til Lissabon har været vist på TV (kanal DK4)

Se introduktionen til TV-programmet om Lissabon herunder:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)