Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Tommy Hilfiger har besøgt Portugal – ny modetøj shopping-mulighed i Colombo centeret i Lissabon

Den amerikanske modeskaber Tommy Hilfiger har været i Portugal i forbindelse med 25 års jubilæet for det succesfulde amerikanske modetøjs-brand.

Tommy Hilfiger var på sit 2-dages besøg i Portugal med til åbningen af den fjerde dedikerede portugisiske Tommy Hilfiger butik. De øvrige Tommy Hilfiger forretninger I Portugal findes i Lissabon, Cascais (Cascais Shopping) og i Porto.

Se mere om Tommy Hilfiger shopping i Portugal på Hilfiger hjemmesiden.

Mange muligheder på et kriseramt marked
Senere i forbindelse med besøget afholdt Hilfiger-koncernen konference, hvor den nu 59-årige grundlægger blandt andet fortalte om starten på Hilfiger imperiet for 25 år siden.

Tommy Hilfiger kan godt li’ konkurrencer og har tidligere medvirket som dommer i en talent TV-serie for designere i USA – lidt a lá The Apprentice i England.

I Lissabon delte Hilfiger præmier ud til vindere af en kreativitets-konkurrence afholdt blandt design-elever på Faculdade de Arquitetura de Lisboa.

Blandt Hilfigers ‘guldkorn’ til de unge studerende var at ‘hemmeligheden’ bag Tommy Hilfigers succes med brands som Tommy Hilfiger, Hilfiger Denim, Red Label, Tommy Girl, True Star og Tommy Hilfiger for The Home for modetøjs-mærkene vedkommende er at forsyne kunderne med varer af god kvalitet til en fornuftig pris.

Modeskaberen, hvis forretningstalent er velkendt, lagde ikke overraskende vægt på at de unge designere ud over de kreative fag også udvikler deres talent for ‘business’ og for at drive en effektiv virksomhed. 

I kriseåret 2009, udtalte Hilfiger, havde modetøjs-brandet Tommy Hilfiger det bedste år nogen sinde.

Se også: Udsalg i Lissabon.

Tommy Hilfiger til Lissabon direkte fra København
Det irsk-amerikanske modeikon ankom til Lissabon direkte fra København, hvor han den 11. november var dommer i endnu en Hilfiger design konkurrence i forbindelse med 25-års jubilæet.

Se mere om Tommy Hilfiger prisuddeling i København på EPN.

Besøget i Portugal afsluttedes med jubilæumsfest i Lissabon på Hotel Pestana Palace.

Herunder Tommy Hilfinger forår-sommer kollektion / spring-summer collection 2011:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer