Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Lodtrækning Champions League 17 december – Braga og Benfica videre til Europa League

Gruppespillet i Champions League 2010-2011 er afsluttet.

Gå direkte til resultat af lodtrækning til CL og EL kampe 2011.

Lodtrækning i Champions League 17. december
For en gang skyld er der ingen portugisiske hold med i CL lodtrækningen til ‘Round of 16’.

Til gengæld deltager FC København fra Danmark efter at have opnået en flot andenplads i Champions League gruppe D.

FC København kan teoretisk set trække følgende klubber i lodtrækning til Champions League 17. december:

  • Tottenham
  • Schalke04
  • Manchester United
  • Bayern Munchen
  • Chelsea
  • Real Madrid
  • Shakhtar

Lodtrækningen til Champions League knock-out kampene finder sted i Nyon den 17. december klokken 12.00 dansk tid. Det endelige resultat af lodtrækning til Champions League 2011 kampe forventes at foreligge ca. 12.45.

Se mere på UEFA’s hjemmeside.

Portugals banemand ved VM 1966 til stede ved lodtrækning til Champions League kampe
Til stede under UEFA-lodtrækningen i Nyon i Frankrig vil blandt andet være den tidligere engelske landstræner Sir Bobby Charlton.

Bobby Charlton er særdeles kendt af ældre portugisere.

Den unge Charlton var inden han blev træner én af Englands absolut bedste spillere og scorede et par særdeles vigtige mål mod Portugal.

Under VM i 1966, som England endte med at vinde (englænderne har aldrig vundet VM siden), blev Portugal i semifinalen slået af netop England på to mål af Bobby Charlton til resultatet 2-1.

Portugal endte med at vinde bronzemedalje ved VM i 1966 efter sejr over Sovjetunionen. Også for Portugal er 1966-resultatet til VM det bedste nogen sinde.

Benfica og Braga videre til Europa League
For både Benfica og Braga blev resultatet af Champions League deltagelsen en tredjeplads i de portugisiske holds respektive grupper.

For Benfica er det lidt af en skuffelse at måtte forlade Champions League gruppe B med 6 point for 6 kampe.

Nordportugals stolthed Braga kan til gengæld være stolte af at have opnået hele 9 point i Champions League gruppe H - herunder en mindeværdig sejr på 2-0 over selveste Arsenal på hjemmebane i Braga den 23. november 2010.

Lodtrækning 17. december i Europa League
Både Braga og Benfica går med holdenes tredjepladser i Champions League gruppespillet videre til Europa League turneringen, hvor lodtrækning til ‘Round of 32’ og ‘Round of 16’ finder sted den 17. december lige efter den for de fleste mere spændende Champions League lodtrækning.

Både Sporting og FC Porto har allerede inden sidste spillerunde kvalificeret sig videre fra deres respektive Europa League grupper. Portugal har således hele 4 hold med i lodtrækningen til Europa League.

Lodtrækningen til Europa League kampene i 2011 forventes at starte kl. 13.00 dansk tid.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer