Det spanske tøjmærke Desigual har omkring 700 forretninger alene i Spanien.
Portugal er et af de største eksportmarkeder.
Se også: Billigt Zara modetøj i Portugal.
Desigual driver selv fire forretninger i Lissabon-området og har desuden små 100 forhandlere af det afslappede spanske modetøjs-mærke rundt omkring i Portugal.
Også i Danmark har det spanske brand et stort antal forhandlere, men ingen egne butikker.
Desigual blev grundlagt i 1984 på Ibiza af schweizeren Thomas Meyer og er et af de hurtigst voksende fashion brands i Europa.
Se mere om det spanske fashion brand Desigual (som betyder ulige på spansk).
Desigual tilbud til modige kunder i Spanien, Portugal og Holland
Som en del af udsalget jul/nytår 2011 har marketingsafdelingen hos Desigual fundet på at tilbyde gratis tøj til de 100 første kunder, der træder ind i udvalgte forretninger kun iført undertøj.
Nyheden om de delvis nøgne spanske udsalgs-kunder er allerede gået verden rundt.
Desigual shopping i Lissabon
Den 28. december 2010 åbnede udsalget i Lissabon.
Se også omtale af Lissabon-udsalget på The Telegraph.
De mest ivrige kunder i Desigual forretningen i Dolce Vita Tejo indkøbscenteret ved Lissabon var inviteret til at gøre som i Spanien – dvs. møde op i næsten ingenting.
Portugisere er generelt lidt mere tilbageholdende end de spanske naboer, men der dukkede alligevel en pæn flok unge op i badetøj/undertøj for at udnytte det usædvanlige tilbud.
De første ungersvende i køen ankom til Dolce Vita Tejo centeret kl. 1 om natten hele 8 timer før åbningstid kl. 09.00.
Barcelona og Malaga Desigual udsalg 7. januar 2011
Er man frisk på nogen timers ventetid kun iført undertøj, har Desigual forretningerne i Barcelona, Marbella og San Sebastian i Spanien udsalg efter samme koncept fra kl. 09.00 den 7. januar 2011.
De første kunder får et sæt tøj gratis. Man kan få 2 stykker tøj bestående af bukser og top. De efterfølgende kunder kan forvente 50% rabat.
Sidst men ikke mindst: Desigual forbeholder sig ret til at fotografere og bruge billeder af de frysende kunder i markedsføringsøjemed.
Se mere om det usædvanlige Desigual udsalg (videooptagelse fra Soho i London fra efteråret 2010):