Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Job i Portugal - det danske skofirma Ca'Shott søger controller til skoproduktion i Portugal

BEMÆRK: Denne stilling er besat. 

Det danske skofirma Ca´Shott A/S søger en dansker bosiddende i Portugal til en stilling som controller i forbindelse med skoproduktion på en række fabrikker i Portugal.

Ca'Shott er et relativt nyt dansk brand med fokus på kvalitet og design. Der sælges Ca'Shott sko i over 500 skobutikker i verden - herunder i Danmark, Norge, Sverige, Island, England, Tyskland, Belgien, Holland, Frankrig, Schweiz, Grækenland, Australien og Canada.

Jobbet som controller i Ca'Shott i Portugal
Som controller i Ca'Shott får du ansvaret for kvalitetssikring af den daglige produktion af sko på en række fabrikker i Portugal. Du vil skulle referere direkte til selskabets ledelse i Danmark. 

Du har en baggrund indenfor skoproduktion eller decideret erfaring som controller gennem flere år. Du er vant til at have ansvar på mindst mellemlederniveau.

Stillingen ønskes besat af en ambitiøs og velkvalificeret leder med et stort personligt drive. Du har gode formuleringsevner på specielt portugisisk samt engelsk; god situationsfornemmelse; og forstår at få dine synspunkter igennem når det er nødvendigt. Du forstår desuden værdien af godt teamarbejde; du har et højt energiniveau og en tilsvarende stresstærskel; og véd hvad der skal til for at få succes på en skofabrik i Portugal. Ansøgere, der allerede er bosat eller er indstillet på at bosætte sig i Portugal, vil blive foretrukket.

Ansøgning bedes sendt til Danmarks Ambassade i Lissabon (adresse: Rua Castilho 14-C-3, 1269-077 Lisboa)

Ansøgningsfrist: 31. januar 2011 (BEMÆRK: Denne stilling er besat.)

Læs nærmere på Ca'Shotts hjemmeside: www.cashott.dk



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer