Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Cheap holiday – Englænderne anbefales rejser til Portugal og Spanien af det engelske postvæsen

Rejser til Portugal og Spanien er billigst.

Det er beskeden fra det britiske postvæsen Royal Mail, som har publiceret sin nyeste Worldwide Holiday Cost Barometer 2011.

Relateret artikel:
Prisniveau i Portugal ifølge Danmarks Statistik.

Billige rejser til Portugal
‘Cheap holidays’ rapporten bygger på sammenligning af et antal varer i 18 forskellige populære rejse-lande.

Følgende sammenlignes:

  • en kop kaffe – her er Thailand billigst og Portugal næstbilligst
  • en flaske lokal øl på bar – her er Thailand billigst og Mexico næstbilligst
  • en Coca Cola på bar eller café – her er Thailand billigst og Tjekkiet næstbilligst
  • 1,5 liter mineralvand i supermarked – her er Portugal billigst og Malysia nummer 2
  • solcreme i supermarked, faktor 15 – Kenya er billigst og Japan nummer 2
  • insektmiddel i supermarked – Thailand er billigst og Kenya er næstbilligst
  • en 20-stks pakke Marlborough Light cigaretter – Indonesien er billigst med Thailand som næstbilligst

Den helt afgørende forskel, som Portugal og til dels Spanien vinder stort på, er udgiften med den største vægt i forhold til de øvrige indkøbte varer.

Restaurantbesøg exceptionelt billigt i Portugal
De ovennævnte varer er alle relativt billige i Portugal bortset fra cigaretterne, som koster 3 gange så meget som i Indonesien og insektmidlet, som er næsten 10 gange billigere i Thailand

Årsagen til at Royal Mail når frem til at Portugal er billigste rejseland er prisen på restaurantbesøg.

En 3-retters menu for to personer med vin på restaurant koster ifølge Royal Mail kun kun godt 16 euro i Portugal. Ser man på Spanien, som er næstbilligste restaurant-land, er prisen godt 22 euro for en 3-retters menu med vin for to.

På grund af de lave restaurant-priser vinder Portugal rejser klart med Spanien rejser på andenpladsen skarpt forfulgt af rejser til Tjekkiet og Bulgarien.

Se også artiklen (engelsk): Spain and Portugal best value for Holidays på Thisismoney.co.uk .

Valutakurs har indflydelse
Kursen på britiske pund har i 2010 udviklet sig i en positiv retning for de britiske turister i forhold til euro’en.

Udviklingen i andre lande såsom Brasilien og Thailand har ikke været så fordelagtig.

Royal Mail går så langt som til at hævde at prisen på ferie i Portugal og Spanien er halveret.

Se hele undersøgelsen om Cheap Holidays udført af Royal Mail (åbner som pdf).



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer