Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Britisk turist i Lissabon giver håb for 53-årig mand med sjælden sygdom

Den nu 53-årige José Mestre fra Lissabon blev født med en sygdom, som allerede fra barnsben ændrede hans ansigt betydeligt.

Ansigt deformeret gennem hele livet
Mestre’s familie forsøgte forgæves at få læger i Portugal, Spanien, Tyskland og England til at operere, men ingen var villige til at tage opgaven, da José Mestre var teenager.

Lægerne afslog dels fordi operationen var meget vanskelig og risikofyldt, og dels fordi Mestre’s mor insisterede på at indgrebet skulle foregå uden blodtransfusioner som følge af de religiøse regler for Jehovas Vidner.

Efter at have arbejdet som parkeringsvagt i Lissabon, blev sygdommen efterhånden så alvorlig at Mestre ikke kunne se på det ene øje og desuden havde svært ved at spise og sove.

Britisk turist med hjertet på rette sted
Man kunne ikke undgå at lægge mærke til ‘elefantmanden’ på gaden i Lissabon, idet hans ansigt var så svært angrebet af tumorer at udtrykket ‘manden uden ansigt’ måske var den bedste beskrivelse.

På en ganske almindelig dag i Portugals hovedstad Lissabon blev José Mestre på gaden kontaktet af den britiske turist Peter, som havde set et program om en plastikkirrugs behandling af en lignende sygdom på TV-kanalen Discovery.

Det lykkedes Peter via email at få skabt kontakt med Dr. Mckay McKinnon, som indvilligede i at se patienten under et seminar i Lissabon i 2008.

Den amerikanske ekspert havde aldrig set så svært et tilfælde af hemangioma.

Operationer med godt resultat
Dr. McKinnon tilbød at operere og det portugisiske sundhedsvæsen indvilligede i at betale for udgifterne.

José Mestre fik i alt 3 store operationer i Chicago på St. Joseph Hospitalet.

Mestre’s lillesøster ledsagede sin bror under rejsen til USA, og har gennem hele forløbet været hans primære støtte.

Den britiske turist er der ikke kontakt med, men Peter omtales af familien som deres ‘Skt. Peter’ – en engel, der såfremt alt går, som det skal, med stor sandsynlighed reddede José Mestre’s liv.

Siden efteråret 2010 har José Mestre været tilbage i Lissabon.

Dokumentarfilmen ‘The Man Who Lost His Face’ 
Søndag aften den 20. februar 2011 vises på Discovery-kanalen TLC en dokumentar om José Mestre.

Se den fulde historie om José Mestre, hans søster og Dr. McKinnon på ABC.news, hvor der også er en video om familien Mestre’s rejse til Chicago.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer