Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






BTL turistmesse i Portugal - rejsetilbud i Lissabon

Den store turistmesse BTL i Lissabon (Bolsa Turismo Lisaboa) afholdes i 2011 for 23. gang.

Siden onsdag har messen været åben for virksomheder i rejsebranchen og fra fredag den 25. - søndag den 27. februar åbner messen for almindelige gæster, der ønsker inspiration til rejser i og udenfor Portugal. Blandt deltagerne på åbningsdagen var blandt andet premierminister José Socrates, der ankom i elbil.

I 2010 havde messen 70.000 besøgende heraf 39% branchefolk. Op mod 1000 selskaber i rejsebranchen er direkte eller indirekte repræsenteret på messen, der afholdes i 4 store messehaller i FIL messecenteret i Parque das Nações.

BTL Lissabon - rejsetilbud og portugisiske madoplevelser
På messen kan man møde udstillere fra alle grene af turistbranchen lige fra hoteller og rejsebureauer til lokale turist-organisationer, der markedsfører kendte og mindre kendte destinationer i Portugal. Mange udstillere har særlige rejsetilbud, der kun gælder ved køb på messen. Desuden krydres messen med en masse seværdige events. F.eks. er blomsterpigerne fra Madeira et flot syn.

I år er der sat særligt fokus på gastronomiske oplevelser på rejsemessen og på mange stande uddeles således smagsprøver på portugisisk mad og vin.

Den største udenlandske destination repræsenteret på turistmessen er i år Thailand, der har vundet stor popularitet fra mange rejserne fra Europa.

Danmark er ikke repræsenteret med stand på messen, men adskillige repræsentanter fra den danske rejsebranche deltager som besøgende på messen.

Entré til messen koster 5 euro (2,5 for studerende samt pensionister) og der er følgende åbningstider for almindelige gæster:

  • Fredag 25. februar: 18:00 - 23:00
  • Lørdag 26. februar: 12:00 - 23:00
  • Søndag 27. februar: 12:00 - 20:00

Læs mere om turistmessen BTL i Lissabon her: www.btl.fil.pt



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer