Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Rally Portugal 2011 – fransk dominans i årets WRC Rally event i Sydportugal

De to topkørere fra Frankrig; Sebastien Ogier og Sebastien Loeb har lagt afstand til de øvrige deltagere i 2011 WRC Rally Portugal.

Se også:  Introduktion til Rally Portugal 2011.

Citroën DS3 WRC biler i front
Begge franskmænd kører for Citroën Total World Rally Team i Citroën DS3 WRC specialbyggede rallybiler med omkring 300 hestekræfter fra en 1,6 liter turbomotor.

Afstanden ned til 3 pladsen, der indtages af finnen Jari-Matta Latvala (Ford Fiesta RS WRC), er inden søndagens afslutning over 3 minutter, hvilket er så godt som umuligt at indhente med mindre de franske biler får tekniske problemer.

Solrigt rally event i Sydportugal
Man kan stadig komme meget tæt på bilerne ‘in action’ i Portugal, men det er intet i forhold til, hvad der tidligere var muligt.

Motorsport er populært og velbesøgt i Sydportugal, hvor markveje og og lokale ‘b'-roads’ udgør et perfekt område for de små toptunede rallybiler.

Herunder billeder fra tilskuer-pladserne i Sydportugal under WRC Rally de Portugal 2011:

 

Rally-katastrofen i 1986 i Portugal
Meget er ændret i 2011 i forhold til for godt 25 år siden, hvor bilerne havde mange væsentligt flere kræfter, og sikkerheden for tilskuerne var ufattelig ringe – måske specielt i Portugal og i de øvrige sydeuropæiske lande.

I år 1986 indtraf ét af de største uheld i rallysportens historie under Rally Portugal ved Sintra nord for Cascais.

Uheldet var i stor udstrækning et udslag af tilskuernes ringe hensyntagen til egen sikkerhed og de portugisiske arrangørers manglende crowd-control.

Den forfærdelige ulykke, hvor den portugisiske rally-mester Joaquim Santos i sin Ford RS200 uden at kunne undgå det ramte en stor gruppe tilskuere, resulterede i 3 dræbte og 31 sårede.

Rally Portugal 1986 blev stoppet af kørere og team-ledere, som allerede inden starten i Sintra i 1986 havde været utilfredse med sikkerheden.

Da et alvorligt uheld få måneder senere skete i Frankrig - dog uden dræbte tilskuere, blev rallysporten så rystet at man opgav de kraftige Gruppe B biler, som mange bilfabrikker ellers havde investeret store summer i.

Herunder billeder fra Sintra i 1986, som var stærkt medvirkende til at de super-hurtige Rally gruppe B biler såsom Ford RS200, Audi Sport Quattro S1 (SWB) med over 600 hestekræfter, Lancia Delta S4, MG Metro 64R og andre højteknologiske rally-specialmaskiner blev lagt i mølposen – og aldrig taget frem igen.

I dag indbringer disse biler en formue på auktioner, idet de dels er populære blandt samlere af klassiske racerbiler og dels kan anvendes til prestigefulde events som Goodwood Festival of Speed i Sydengland, hvor de mange hestekræfter bliver lukket ud af stalden på en sikker bane, én bil ad gangen. 

 

Rally Portugal 2011 video
Den aktuelle stilling i årets WRC Rally-serie kan ses på på WRC-hjemmesiden.

Herunder Rally Portugal video fra første dag af det portugiske rally-event 2011:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer