Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugisisk privatforbrug under gennemsnittet i EU

Det europæiske samarbejdes statistiske kontor Eurostat har udgivet en sammenligning af privat og offentligt forbrug i medlemslandene.

Sammenligningen tager udgangspunkt i gennemsnitligt privatforbrug og statsligt forbrug per indbygger i år 2008.

Privatforbrug i Portugal
Blandt unionslandene ligger det private forbrug per indbygger i Portugal med index 86 et godt stykke under gennemsnittet; hele 12 procentpoint lavere end Finlands privatforbrug per indbygger, men dog over privatforbruget per indbygger i eksempelvis Slovenien og Malta. 

Spanien er det mest gennemsnitlige land i EU med et privatforbrug på index 100.

Danmark er i denne forbindelse også meget gennemsnitlig på plads nummer 15 (index 102) foran Sverige (index 101). Man kan i denne forbindelse bemærke at Danmark midt i 1990’erne ifølge Eurostat var et privatøkonomisk set rigere land set i forhold til de øvrige EU lande med en plads som nummer 7-8 på ranglisten for individuelt gennemsnitligt privatforbrug.

Sjovest at være middelklasse i Luxembourg, Schweiz og England
Fra et privatøkonomisk synspunkt er det forbundet med flest fordele at tilhøre middelklassen i landene Luxembourg, Schweiz eller England.

Med en relativ lav marginalskatteprocent for middelhøje og høje indkomster har man i disse lande den største frihed til at bestemme over sin egen indkomst.

Er man rig, kan man formodentlig finde sig til rette økonomisk alle steder.

Der skal dog her bemærkes at har man behov for støtte under sygdom, pasning af børn, pension eller anden offentlig forsørgelse, kan indekstallene for privatforbrug være misvisende i større eller mindre grad.

  1. Luxembourg privatforbrug index 147
  2. Schweiz privatforbrug index 133
  3. Storbritannien (England, Skotland, Wales) privatforbrug index 130
  4. Norge privatforbrug index 124
  5. Cypern privatforbrug index 117
  6. Østrig privatforbrug index 117
  7. Tyskland privatforbrug index 115
  8. Grækenland privatforbrug index 115
  9. Island privatforbrug index 113
  10. Holland privatforbrug index 111
  11. Irland privatforbrug index109
  12. Frankrig privatforbrug index 109
  13. Belgien privatforbrug index 105
  14. Italien privatforbrug index 104
  15. Danmark privatforbrug index 102
  16. Sverige privatforbrug index 101
  17. Spanien privatforbrug index 100
  18. Finland privatforbrug index 98
  19. Portugal privatforbrug index 86
  20. Slovenien privatforbrug index 82
  21. Malta privatforbrug index 77
  22. Tjekkiet privatforbrug index 68
  23. Litauen privatforbrug index 68
  24. Slovakiet privatforbrug index 68
  25. Letland privatforbrug index 62
  26. Estland privatforbrug index 60
  27. Polen privatforbrug index 60
  28. Ungarn privatforbrug index 58
  29. Rumænien privatforbrug index 48
  30. Bulgarien privatforbrug index 43

Kilde: Eurostat tal 2008 for de 27 EU-lande samt Island, Norge og Schweiz.

Bemærk at den økonomiske situation har forbedret sig siden år 2008 i landene Tyskland, Sverige og Polen, som i 2011 må formodes at ligge bedre placeret.

Det modsatte har gjort sig gældende i lande som Ungarn, Spanien, Irland, Grækenland, Island og Portugal.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer