Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Cristiano Ronaldos lejlighed i Lissabon udlejet til bankrøvere – Multibanco bande pågrebet

Den portugisiske fodboldstjerne Cristiano Ronaldo, der bor og spiller i Madrid, er kommet på forsiden i Portugals boulevardpresse som følge af en usædvanlig sag.

Røvere boede i Cristiano Ronaldo lejlighed
Cristiano Ronaldo ejer flere boliger i Portugal, og én af dem ligger i Lissabon på den anden side af Tejo-floden i Alcochete.

Beliggenheden i Alcochete er ikke særlig eftertragtet, men luksuslejligheden er tæt på, hvor Portugals fodboldlandshold ofte træner, når holdet er samlet i Portugal. Det er i øvrigt også Alcochete at men finder det store Freeport Factory Outlet ved Lissabon.

Cristiano Ronaldo købte lejligheden allerede i 2008 som en praktisk foranstaltning, da han spillede for Manchester United.

Det viser sig at lejeren i Cristiano Ronaldos lejlighed var den 38-årige bankrøver Ricardo Alves.

Portugisisk politi havde fået færten af at lejligheden blev anvendt af kriminelle elementer, og specialstyrker til bekæmpelse af voldelig kriminalitet fra Lissabons GNR politi (Unidade Especial de Combate ao Crime Violento de Lisboa) stormede i starten af maj 2011 lejligheden.

Multibanco banden
Banden speciale var pengeautomater og gik derfor under navnet Multibanco-banden efter portugisiske pengeautomaters betegnelse.

Udover at stjæle og sprænge pengeautomater i Lissabon-området var banden kendt for at ‘organisere’ og videresælge hurtige luksusbilerbiler og motorcykler.

Banden betalte ifølge portugisisk presse 700 euro (ca. 5200 kroner) per måned for Cristiano Ronaldo’s luksuriøse duplex-lejlighed i Alcochete.

Det var dog ikke Cristiano Ronaldo selv, der stod for udlejningen, men derimod én af hans søstre.

Portugisisk politi viser røvernes værktøj frem
Herunder video med politiets fremvisning af røvernes ‘arbejdsredskaber’ i form af et stort arsenal af mobiltelefoner, skærebrændere, handsker, falske nummerplader, ‘ekstranøgler’ og sågar en miniature fjernstyret overvågningshelikopter.

Ud af de 5 biler ved lejligheden var de 3 anmeldt som stjålne. Politiet slog til, da nogen af røvere ankom til Cristiano Ronaldo’s lejlihed med en ‘varm’ Audi A6, som netop var blevet carjacket i Benfica området i Lissabon.

11 bandemedlemmer er anholdt, og politiet forventer at foretage flere arrestationer i sagen.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer