Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






TAP Airlines skal sælges – mulige købere inkluderer British Airways (IAG) og Lufthansa

International Airlines Group (IAG), der i 2011 blev dannet ved en fusion af flyselskaberne British Airways og Iberia, vil byde på det portugisiske luftfartsselskab TAP.

Forhandlinger med TAP
TAP skal sælges som følge af Portugals betingelser for at få den økonomiske hjælpepakke godkendt af EU og IMF.

Ifølge The Sunday Times har der allerede været uformelle samtaler om en overtagelse mellem repræsentanter fra TAP ledelsen og IAG’s ledelse.

En investeringsbank har fået til opgave at vurdere Portugals nationale luftfartsselskab med henblik på at afholde en auktion over virksomheden.

TAP har især en stærk position på trafik mellem Sydeuropa og Brasilien.

Se også: Find billig flybillet med Momondo.

IAG leder efter opkøbsemner
Den engelske avis skriver desuden at IAG’s topchef Willie Walch er ivrig efter at ekspandere via opkøb på et tidspunkt, hvor mange af Europa’s luftfartsselskaber er under pres.

Willie Walch skulle efter sigende have en ‘ønskeliste’ på 12 selskaber, hvor TAP – siger rygtet – skulle være det mest attraktive opkøbsemne.

Kort efter fusionen med Iberia var en realitet i starten af 2011 udtrykte British Airways topchefen siden 2005 at det ikke var sidste gang at IAG ville vokse ved opkøb.

Man forventer derfor i branchen at IAG vil forsøge at indlemme TAP Airlines i det britiske-spanske selskab.

Store flyselskaber bliver større
British Airways (fra 2011 IAG) er ét af de få flyselskaber i Europa, der har klaret sig nogenlunde gennem den økonomiske krise, der startede i 2008.

Også tyske Lufthansa har klaret sig pænt og menes at være den eneste anden interesserede køber til TAP fra Europa.

Fra udlandet nævnes TAM fra Brasilien og LAN fra Chile som interesserede købere.

TAP Airlines forventes solgt i løbet af sommeren 2011.

De største luftfartsselskaber i Europa
De største flyselskaber i Europa målt på passagerer per år (2010) er i 2011:

  1. Lufthansa – 90 millioner
  2. Ryanair – 72 millioner
  3. Air France-KLM – ca. 70 millioner
  4. IAG – 57 millioner - British Airways, Iberia, OpenSkyes, Comair, Vueling og Sun-Air (franchise)
  5. Easyjet – 50 millioner
  6. Air Berlin – ca. 32 millioner
  7. Turkish Airlines – ca. 29 millioner
  8. SAS – ca. 25 millioner
  9. Alitalia – ca. 23 millioner
  10. Swiss – ca. 14 millioner

TAP Airlines er nummer 18 i Europa målet på passagerer i 2010 (ca. 9 millioner)



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer