Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugiser lander topjob hos Renault – Carlos Tavares nummer to i fransk bilkoncern

Renault-Nissan er én af de mest veldrevne europæiske bilkoncerner.

En meget stor del af æren for succes’en tilfalder topchefen Carlos Ghosn, der har formået at strømline organisationen i en grad de færreste i den internationale bilindustri troede muligt.

Ghosn går også under navnet ‘Le Cost Killer’ og desuden under det lidt mere posituve ‘Mr Fix-It’.

Carlos Tavares fra Portugal i Renault koncernen
Den 53-årige portugiser Carlos Tavares har i en længere årrække arbejdet tæt sammen med Carlos Ghosn og har tidligere blandt andet haft ansvaret for Nissan i USA; ét af Nissans absolut vigtigste markeder.

Med overgangen til stillingen Chief Operation Officer (COO) i Renault bliver Tavares én af de mest fremtrædende erhvervsledere i Frankrig.

Den franske stat ejer fortsat 15% af aktierne i Renault og har godkendt Tavares til jobbet.

I Frankrig har Tavares tidligere været involveret i at få infrastrukturen til elektriske biler på plads – i øvrigt i tæt samarbejde med den franske stat.

Carlos Tavares er i Renault-Nissan koncernen også kendt som ‘lille Carlos’.

Den lille store portugiser får nok at se til med en chef, der som noget unikt i bilindustrien overser to store mærker; herunder endda et japansk mærke, hvilket er uhørt i den konservative japanske bilindustri.

Tavares er ingeniørunddannet. Han startede i 1981 hos Renault og overtager jobbet som Renault topchef efter Patrick Pelata, der i april 2011 fratrådte sin stilling efter en dårligt håndteret spionagesag i Renaults tekniske afdeling.

Se også omtale af Renaults nye topchef på Euronews.

Carlos Tavares har blandt andet været med til at styre udviklingen af Nissan Leaf elbilen.

Herunder indslag med Carlos Tavares fra åbningen af en fabrik til produktion af batterier til elbiler i Portugal:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer