Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Daniel Wass starter skadet i den portugisiske liga – Benfica på storindkøb

Daniel Wass og det øvrige U21 landshold havde en særdeles uheldig dag mod Island den 18. juni.

Se Daniel Wass profil på U21 landsholdet.

U21 landsholdet tabte 1-3 til Island og kommer dermed ikke med i semifinalen i U21 EM turneringen, der spilles i Danmark.

Daniel Wass skadet 
Den dårlige dag for U21 landsholdet blev endnu værre for den fremtidige Benfica back Daniel Wass.

Sandsynligvis må Wass indstille sig på en pause på mindst 6 uger efter at have fået et skade på ledbåndet på den yderste side af anklen.

Daniel Wass måtte bæres fra banen 12 minutter før tid.

I Benfica er man selvsagt ikke så glade for udviklingen, men kontrakten er underskrevet, så Wass må starte i Benfica med en skade. Se artikel på Tipsbladet.dk.

Benfica start som skadet
Den portugisiske Zon Sagres liga begynder i august, men holdene samles til træning lang tid for inden.

Den 30. juni 2011 offentliggøres kampplanen for efterårssæsonen i den portugisiske bedste række ved en ceremoni i Porto, der overlegent vandt den portugisiske liga 2010-2011.

Nye Benfica spillere 
Udover købet af Daniel Wass fra Danmark har Benfica har været på indkøb i Brasilien.

Den offensive midtbanespiller Bruno César Zanaki kommer fra klubben Corinthians i São Paulo og starter i Benfica i efterårssæsonen. Cesár har tidligere spillet sammen med Sporting spilleren Liedson, der nu er portugisisk statsborger og spiller på landsholdet.

Også argentineren Enzo Perez slutter sig til Benfica truppen fra sommeren 2011. Perez er angrbsspiller, og Benfica har betalt € 5,5 millioner for at overtage 100% af rettighederne (Benfica havde allerede 50%) til den argentinske landsholdsspiller.

Fra Portugal er den 23-årige midtbanespiller Nuno Coelho fra klubben Académica ny i Benfica.

På målmandsposten har Benfica indkøbt brasilianeren Artur Moraes fra Braga i Nordportugal. Moraes bliver med stor sandsynlighed førstemålmand på Benfica-holdet efter stor succes med Braga i Europa League turneringen.

Nuno Gomes forlader Benfica
Benfica har valgt ikke af forny samarbejdet med den mangeårige stamspiller, angriberen/offensiv midtabenspiller Nuno Gomes.

Nuno Gomes har spillet 12 sæsoner for Benfica og er efterhånden blevet 35 år.

Gomes har altid været et stort hit hos de portugisiske kvinder og har scoret hele 162 mål for Benfica i 401 kampe.

Salg af Fabio Coentrao til Real Madrid ikke afgjort
Den spanske storklub Real Madrid kunne mægtig godt tænke sig at overtage venstre back/venstre wing Fábio Alexandre da Silva Coentrão.

Der er dog ingen enighed om transfor endnu. Real Madrid foretrækker en byttehandel med en delvis betaling, mens Benfica mener at betalingen skal falde kontant på det fulde beløb – hvor omkring 30 millioner € har været nævnt.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer