Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Andre Villas-Boas fra Portugal udnævnt til ny træner for Chelsea – Jose Mourinhos lærling lander topjob

Fodboldklubben Chelsea i England har fået ny manager, som cheftræneren kaldes på de kanter.

Den nye manager hedder André Villas-Boas og er portugiser fra Porto i Nordportugal.

Villas-Boas har tidligere arbejdet i Chelsea og kender engelske forhold og fodboldmentalitet særdeles godt.

Se engelsk interview med Villas-Boas på Youtube.

Yngste og mest succesfulde træner i Portugal
Allerede den 20. juni 2011 var kontrakten ved at være klar til den nye Chelsea manager.

Beslutningen om at Chelsea ejer Roman Abramovich satser på den kun 33-årige portugiser til at lede sit hold af velbetalte superstjerner blev en realitet, da fodboldklubben FC Porto offentliggjorde til den portugisiske børs (som man skal, når man er børsnoteret) at man ville lade Villas-Boas gå for et beløb af 15 millioner euro.

Samtidig blev assistenttræner Vitor Pereira forfremmet til at lede FC Porto.

Sejre på stribe i Portugal
André Villas-Boas er lidt af et fænomen i en verden fuld af store ego’er, storslåede sejre og ofte lynhurtig konsekvens i form af en fyreseddel til de top-managers, der kommer ind i en stime af nederlag.

Boas-Villas gik ubesejret gennem den portugisiske liga-turnering 2010-2011 med FC Porto.

FC Porto vandt desuden Liga-Cup turneringen i Portugal. 2011 var også året, hvor den yngste træner nogenside vandt en stor europæisk turnering, da FC Porto besejrede Braga i Dublin i finalen i Europa League turneringen.

De mange sejre i en ung alder, Villas-Boas erfaring fra Chelsea og ikke mindst Boas-Villas umiskendelige spiller-tække er, hvad den russiske olie-oligark og forretningsmand Abramovich satser på at hente til Chelsea.

Opvokset i Porto uden at spille meget fodbold
Luís André de Pina Cabral e Villas-Boas er den unge løves fulde navn.

Han blev født i Porto i Nordportugal og boede rent tilfældigt med sine forældre i samme opgang som den legendariske Bobby Robson, der på dette tidspunkt i 1994 var træner for FC Porto.

Den unge Luís André var allerede som teenager meget interesseret i fodbold og kunne finde på at give sine ide’er om holdsætning til Bobby Robson, som han havde opbygget et tillidsforhold til.

Robson, der i 1994 flere år tidligere i perioden 1982-1990 havde været manager for det engelske landshold, var imponeret over den unge mands viden og kendskab til engelsk, Robson hjalp derfor Villas-Boas til at få en trænerlicens for unge i Skotland.

Inden Robson kom til Porto, kunne man i øvrigt ske at møde ham og Sporting Lissabon holdet i Cascais på Lissabonkysten,  hvor den kendte Beefeaters Sportsbar var ét af tilholdsstederne.

Lærling hos The Special One – tiden med José Mourinho
Snart fik Villas-Boas den tjans, som med stor sandsynlighed spillede den største rolle for hans karriere inden han blev træner for Porto.

Inden prøvede Villas-Boas dog i 2000-2001 kræfter med at træne The Virgin Islands fodboldhold, men flyttede snart tilbage til Portugal.

Bobby Robsons assistent´; den senere så berømte portugiser José Mourinho tog den unge mand under sine vinger og med et godt stykke vej som assistenttræner for Robson i Porto og Barcelona. Senere  blev Mourinho selv manager for Porto og derefter for Chelsea og Inter; med Boas-Villas som asistent. 

I 2009 vendte Boas-Villas tilbage til Portugal for at  træne Académica da Coimbra; på dette tidspunkt en klub i stor fare for nedrykning fra den bedste portugisiske række.

De fleste mener at Villas-Boas mere eller mindre egenhændigt reddede Académica fra nedrykning, og i FC Porto blev den unge mand med den betydelige internationale erfaring bemærket, da der  pludselig var en ledig plads som manager.

Resten er historie. Ikke siden José Mourinho førte Porto til sejr i Champions League i år 2004 er det gået så godt for FC Porto, som under André Boas-Villas ledelse.

Roman Abramovich som chef
Der hviler et enormt pres på Boas-Villas skuldre i Chelsea.

Roman Abramovich er kendt for at være en utålmodig og egenrådig herre, der ikke giver sine managers lang snor – med mindre de sikrer en sejr i hver kamp.

Det taler dog til den nye træners fordel at Abramovich kender ham i forvejen, og måske også at Abramovich allerede har begået én fejl med en talentfuld portugiser ved at lade José Mourinho gå, inden det reelt resultatmæssigt var nødvendigt.

Herunder engelsk TV-indslag om den nye Chelsea-træner, der naturligvis i slutningen af juni 2011 er den helt store fodboldmæssige nyhed på de Britiske Øer:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer