Portugals nyudnævnte regeringsleder Pedro Passos Coelho er den 23-24 juni 2011 til EU topmøde i Brussel sammen med unionens øvrige statsledere.
Ingen privat jet til Portugals regering
Som ét af de få lande i EU har premierministeren og hans følge i Portugal normalt rejst med rutefly til møder i udlandet.
Som noget nyt bad Portugals nye premierminister Pedro Passos Coelho om at få billetter til økonomiklasse i forbindelse med juni-topmødet i Brussel.
Passos Coelho er bevist om signalværdien og har udtalt til pressen at i fremtiden vil alle rejser inden for EU ske på økonomi-klasse.
På spørgsmålet om dette også vil gælde regeringens øvrige medlemmer og dens embedsmænd, var svaret at det gjorde det naturligvis.
Se også: Portugals statsfinanser forbedret i maj.
EU topmøde med Grækenland og Kroatien i fokus
Blandt hovedemnerne på de europæiske regeringslederes møde er den forventede godkendelsen af endnu en hjælpepakke til Grækenland samt at bane vejen for Kroatiens optagelse i EU-samarbejdet.
Kroatien forventes at blive medlem af EU i juni 2013.
Til forskel fra, da Bulgarien og Rumænien blev medlemmer, er der i Kroatiens tilfælde ikke nogen umiddelbare forhindringer af økonomisk eller administrativ art, og det forlyder allerede fra EU-topmødet at Kroatien bliver stillet en hurtig optagelse i udsigt.
Med Kroatien når EU-samarbejdet op på 28 lande.