Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Kun i Danmark er nye biler og motorcykler dyrere end i Portugal

Ifølge EU's statistiske kontor Eurostat var Portugal i 2010 det næstdyreste land i den Europæiske Union at købe ny bil i.

Kun i Danmark var det endnu dyrere.

Biler i Portugal 20% dyrere end gennemsnittet
I gennemsnit gør den portugisiske registreringsafgift ISV (Imposto sobre Veículos) at biler i Portugal er omkring 20% dyrere (index 120) end gennemsnittet af EU lande.

Danske nybilspriser kommer helt op på index 167, dvs. nye biler i Danmark er 67% dyrere end i et gennemsnitligt EU-land.

Køber man en dyr bil i et af de to lande er prisforskellen endnu større.

I Portugal bliver man dog ikke straffet med ekstra afgifter udover moms for at købe ekstraudstyr, men til gengæld har motorstørrelse og hvor meget bilen forurener stor indflydelse på afgiften til staten.

Danmark også dyrest med restaurantbesøg og hoteller
Med et index på 153 er Danmark suverænt det dyreste EU-land, hvis man vil ud at spise eller overnatter på hotel.

Sverige med index 138 og Irland med index 129 er de næstdyreste lande.

Se også: Billige hoteller i Lissabon.

I Portugal er restuarantbesøg og hotelovernatning til gengæld meget billigt med index 81. Faktisk er der næsten lige så billigt på restaurant og hotel i Portugal som i Polen, der har index 77.

Se hele undersøgelsen fra Eurostat (åbner som pdf)



Kommentarer

 

ariane ART siger:

Jeg prøver om jeg kan indføre en brugt bil til Portugal, forstået sådan at jeg exporteres en bil ud af DK og afgiften betales tilbage på bilen. alså et ret stort beløb. men hvordan er reglerne, jeg har mulligheden for at indføre den 'bilen' som flytte gods,

  Jeg er blivet oplyst at brugt bil kun til to personer og over 120 cm. kan indføres uden noglen form for afgift, men også at reglerne skifter ret ofte 'hver år'  men en masse kloge menesker og ingen som kan give mig oplysningerne på parpir eller hvor jeg kan finde regler/loven som skal bruges ved indførelse af en bil/mortorkøretøj fra DK. hvor afgiften er meget høj på mortorkøretøjer

6 July 2011 11:13 AM
 

Sean Dahl siger:

Hej Ariane ART

Vi ville ønske vi kunne sige at det var ligetil at importere en bil til Portugal som flyttegods, men det er det langt fra.

Dette bygger vi på udsagn fra flere kilder inklusiv en portugisisk talende ambassade-ansat (EU land), som var igennem processen.

Der er uanede muligheder for forsinkelse og uventet 'red tape' og samtidig er der en tidsfrist på 6 måneder, man skal overholde - og det er ikke så let, som det lyder.

Prøv at kaste et blik på Honest John (engelsk hjemmeside), som har skrevet ret indgående om proceduren.

Vi har med vilje undgået at sætte en procedure op her på sitet, da formaliteterne kan ændre sig, og ikke mindst fordi vi ikke ønsker at bringe nogen i 'fedte-fadet'.

Kan man ikke sproget, vil det sandsynligvis bedst betale sig at alliere sig med en lokal, som har forstand på bil-import. Det kan sagtens lade sig gøre, men man skal vide, hvem man kontraherer med - spørg de øvrige fastboende udlændinge i det område du flytter til inden du stoler på en tilfældig 'ekspert'. Der er altid en risiko, men på denne måde minimeres den.

Der er en relativ stor import af brugte biler fra eksempelvis Tyskland, så antallet af gode, pålidelige import-specialister er ikke begrænset til nogen få.

Held og lykke med projektet!

Mvh

Sean

PS: Hvis andre har erfaringer med import af bil til Portugal eller import af bil som flyttegods til Portugal, er I meget velkomne til at bidrage til at kaste lys over dette lidt uoverskuelige emne her på forum.

6 July 2011 1:14 PM