Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugals ejendomsmarked - 3000 ejendomme overtaget af banker siden starten af 2011

Mere end 3000 ejendomme i Portugal er blevet overtaget af banker i de første 6 måneder af år 2011.

I Portugal er bankerne hovedfinansieringskilden på boligmarkedet, og derfor overtages huse og lejligheder ofte af banken, såfremt betaling udebliver.

Alene i juni måned er 600 ejendomme blevet overtaget af bankerne, skriver Journal de Notícias den 20. juli.

Porto og Lissabon hårdest ramt
Omkring halvdelen af de overtagne ejendomme ligger i Stor-Lissabon eller Stor-Porto.

Bankerne overtager ofte private boliger med misligeholdte lån for at undgå at huset eller lejligheden går på tvangsauktion.

Banker flyder over med ejendomme
Der er simplet hen så mange misligeholdelser at bankerne er bange for at tabene vil løbe for hurtigt op, såfremt man lader en tvangsauktion finde sted i hvert enkelt tilfælde.

Resultatet er at banker i Portugal ofte ‘ligger inde med’ store ‘lagre’ af usolgte boliger, som enten kan købes eller måske lejes for en rimelig pris.

Er man på bolig-jagt i Portugal , kan det derfor være en god ide at kontakte sin bank (personlig henvendelse er bedst) og forespørge om der måske skulle være en passende bolig til salg eller leje.

Man kan finde portugisere, der mener, at bankerne beholder de bedste ejendomme til sig selv – enten til salg til egne ansatte eller med henblik på salg til gode kunder.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer