Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






De 25 rigeste portugisiske familier har forøget formuen med 17,8% på et år

De 25 rigeste familier  i Portugal har ifølge magasinet Exame haft et fantastisk år med en formuetilvækst på 17,8%.

Formuer i Portugal
Samlet set sidder de 25 rigeste i sommeren 2011 på en formue på i alt 17,4 milliarder euro.

I forhold til Portugals samlede bruttonationalprodukt i 2010 på ca. 170 milliarder euro svarer det til ca. 10%.

Ud af den samlede indkomst for Portugals 10.6 millioner indbyggere var de 25 rigeste familier i den heldige positition at kunne konstatere indtægter på godt 1,5% af de 170 millioner euro svarende til omkring 2,6 milliarder euro.

Stor forskel på rig og fattig i Portugal – høj Gini koefficient
De rigeste portugisere har således i det sidste år haft en kraftig indkomststigning i forhold til resten af det portugisiske samfund.

Som et mål for forskelle i indkomst anvendes ofte den såkaldte Gini-koefficient.

Portugal har en af de højeste gini-koefficient i Europa – hvilket indikerer store indkomstforskelle, mens Danmark er blandt de lande i Europa og verden, der har den laveste gini-koefficient med ca. 25 - hvilket modsat indkeret et af de mest lige samfund i verden målt på indkomst.

Med ca. 38,5 i Gini-koefficient ligger Portugal højere end England med ca. 36, men lavere end eksempelvis USA (ca. 41 i Gini-koefficient) og Brasilien (med høje ca. 57 i Gini-koefficient). Bemærk at der er tale om 2007 Gini-koefficient opgjort af FN.

Forskellen i indkomster i Portugal og dermed Gini-koefficienten er i år 2011 sandsynligvis endnu højere.

De rigeste familier i Portugal
Portugals 10 rigeste familier er følgende:

  1. Américo Amorim: 2587,2 milliarder € (Galp Energia, korkproduktion, Banco BIC m.v.)
  2. Alexandre Soares dos Santos: 1917,4 milliarder € (familieaktionær Pingo Doce, supermarkeder i Polen)
  3. Belmiro de Azevedo: 1297,6 milliarder € (Sonae koncernen i Porto, Continente supermarkeder)
  4. Família Guimarães de Mello: 1006,6 milliarder €
  5. Família Alves Ribeiro: 779,7 milliarder €
  6. Perpétua Bordalo da Silva e Luís Silva: 679,7 milliarder €
  7. Rita Celeste Violas e Sá, Manuel Violas: 650,6 milliarder €
  8. Maria do Carmo Moniz Galvão Espírito Santo: 645,8 milliarder €
  9. Família Cunha José de Mello: 638 milliarder €
  10. António da Silva Rodrigues: 551 milliarder €

Rigmanden Joe Berardo er i 2011 røget ud af Exame’s top 10 over rigeste portugisere. Han er dog stadig at finde i Top 25.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)