Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Støt Portugals økonomi - køb portugisiske varer – Made in Portugal med stregkode 560

Den portugisiske premierminister er i sensommeren 2011 bekymret for om Portugals første skridt til at forbedre økonomien vil blive slået tilbage af en eventuel fornyet recession i USA og Europa.

Eksport i fremgang
Eksporten er ganske vist forbedret.

I juni 2011 var eksporten 17,4% højere end i juni 2010 målt på værdi.

Der er dog stadig et stort underskud på handelsbalancen med udlandet på årligt over 4 milliarder euro.

Portugal eksporterer nemlig ifølge økonomi-minister Alvaro Santos Pereira stadig alt for lidt i forhold til sin størrelse.

Ideelt set skulle omkring 50% af bruttonationalproduktet være eksport mod nu (2011) kun omkring 35%.

Herunder modeskaberen Ana Salazar i video fra kampagnen 'Made in Portugal' sat i værk i et samarbejde mellem Avisen Diário Notícias og BES banken:

 


Køb ‘Made in Portugal’
Kan man istedet overbevise de portugisiske forbrugere om at købe lokalt – det vil sige nationalt, kan der vindes ganske store økonomiske fordele, og måske kan Portugal på denne måde undgå yderligere økonomiske stramninger.

Der er derfor flere initiativer i gang for at promovere produkter ‘Made in Portugal’.

I forhold til store ting såsom hårde hvidevarer og biler er udvalget fra Portugal lille.

Overvejer man at købe en stor familie-bil, er den nye VW Sharan eller Seat Alhambra familie-MPV, der produceres i Palmela syd for Lissabon, en oplagt mulighed. I niche-markedet for sportsvogne er VW Scirocco og VW Eos også fra Palmela.

De fleste varer, der langes over disken er mad- og kolonialvarer til husholdningerne. Her kan det være vanskeligt at se, hvor tingene bliver produceret, selv om der efterhånden er en del varer, der har ‘Made in Portugal’ trykt på pakningen.

Køb ‘Made in Portugal’ med stregkode ‘560’
En anden måde at få en indikation af portugisisk producerede varer på, er ved at se på stregkoden.

Begynder en vares stregkode med cifrene ‘560’ er der ofte tale om et portugisisk produceret produkt.

Man kan dog også sagtens finde produkter, hvor den 13-cifrede EAN kode starter med ‘560’, men hvor produktet blot er importeret af en virksomhed i Portugal. ‘Made in Portugal’ er langt den bedste indikation.

Ved frugt og grønt kan man ofte se på prisangivelsen per stk./kilo i forretningen, hvad oprindelseslandet er.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer