Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Små virksomheder i Portugal får henstand med betaling af banklån

Et større antal små og mellemstore virksomheder er i fare for at lukke på grund af problemer med at forny lån i de ligeledes pressede portugisiske banker.

Den portugisiske regering har i lyset af den forventede negative økonomiske vækst i de næste par år i Portugal besluttet at give krisehjælp.

Hjælpen bliver givet af staten og omfatter i alt ca. 51.000 virksomheder, som vil kunne få statssikret henstand med tilbagebetaling af bankgæld i et år.

Henstand til levedygtige virksomheder
Hver ansøgning om henstand vil blive vurderet individuelt.

Kun virksomheden, der anses for at være levedygtige på sigt vil kunne få hjælp.

Renter af lånet skal betales som normalt. Ordningen indeholder midler for 1,85 milliarder euro.

Virksomheder pressede på økonomien
Det anslås ifølge Reuters at næsten 1 ud af 4 små og mellemstore virksomheder i Portugal ikke var i stand til at afdrage gæld til banken, som aftalt, i første kvartal af 2011.

Ud af den portugisiske arbejdsstyre på omkring 4,9 millioner er omkring 740.000 eller omkring 15% af arbejdsstyrken ansat i denne type virksomheder.

Den portugisiske regering er især interesseret i at støtte og videreudvikle virksomheder inden for eksport-sektoren.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer