Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugal er storeksportør af ting der smører ganerne

På et tidspunkt, hvor medierne har travlt med at forklare hvor elendigt det står til i forskellige egne af eurozonen, lader det til at Portugal i det mindste forsætter med at have godt styr på dele af sin eksport sektor.
Det er som om avispapiret med gårsdagens dystre nyheder bliver anvendt som emballeringsfyld til at beskytte vinflaskerne i sin videre færd ud i til verdens delikatesser, vin-grosister og supermarkeder — og det er måske i grunden nok det fornuftigste.

Sektor-specifik vækstrate der nærmer sig to decimaler
Føde- og drikkevare eksporten fra Portugal er nemlig steget med i gennemsnit 8.4% de sidste 5 år. I månederne januar til august 2010 var der f.eks. en rekord stor eksport på 1.9 milliarder euro.
Hvis man graver lidt dybere viser det sig at lidt under halvdelen af denne vækst er vin og olivenolie eksport. Samlet set vejer disse to dele af denne sektor ind på 5.3% af landets samlede eksport volumen i følge instituttet ES Research.

Portugal er et gammelt vinland på nye flasker
Fremgangen er ikke helt tilfældigt, idet portugiserne har investeret kraftigt i forædling og teknologi på området over årene. Portugal høster et utal af priser for sine vine - og det endda også i lande som Frankrig og Italien der selv har stolte traditioner inden for vinfremstilling. Nu er der givet gået lidt inflation i prisbelønnelser for dette og hint, men det giver alligevel en slags barometer for, hvordan det går i en given industrisektor.

Portugisiske olier
Især olivenolien er en succeshistorie. Fra at have været en net-importør af vegetabilske olier af enhver art, er Portugal gennem tiden blevet selvforsynende.
Som det ser ud lige nu er Portugal den femte største net-eksportør af vegetabilske olier, selvom der er et stykke vej endnu før Italien bliver rystet af pinden med olivenolien alene.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer