Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Lissabon besøg af Anthony Bourdain – ‘No Reservations’ mad i Nordportugal og på Azorerne

Anthony Bourdain har skabt sig et navn som utraditionel TV-kok på Travel Channel med mad-programmet ‘No Reservations’.

Serien er særdeles populær, hvilket i høj grad skyldes Anthony Bourdain’s utraditionelle og meget uhøjtidelige tilgang til madlavning.

No Reservations i Lissabon
Det forlyder at ‘No Reservations’ og Anthony Bourdain snart besøger Lissabon. Det bliver kendis-kokkens tredje besøg i Portugal i løbet af de 6 år, serien har kørt.

Se også: Mad i Lissabon med Anthony Bourdain.

No Reservations har 3 gange vundet Emmy’er og TV personligheden er desuden forfatter til den kontroversielle bestseller Kitchen Confidential: Adventures in the Culinary Underbelly, hvor restaurations-branchen og i særdeleshed den ‘finere’ del af det kulinariske establishment får ganske hårde ord med på vejen af fransk-amerikaneren. Se anmeldelse på The Observer.

Man kan følge Anthony Bourdain på Facebook.

No Reservations med Anthony Bourdain på Azorerne
I 2009 var Anthony Bourdain på Azorerne. TV-kokken lagde ud med at undres over at så mange turister fra Sverige, Norge og Danmark tager til Azorerne.

Efter at have indtaget en ‘snack’ i form af æg kogt i de varme kilder i Furnas området, fik han (i video-2) lejlighed til at smage den kendte Cozido das Furnas. Se mere om São Miguel øen og Furnas området.

Herefter tog han en hurtig tur om sin barndoms Massachusetts i New England, USA, hvor man finder mange immigranter fra Azorerne. Bourdain fortalte Azorernes historie og gik i dybden med de kulinariske traditioner på øerne i Atlanten.

På Azorerne er de lokale mejeriprodukter berømte for deres høje kvalitet. Anthony var på besøg hos en Azores-amerikansk familie.


Mad på Azorerne - Pico og Faial
I video 2 – No Reservations på Azorerne, blev der lagt ud med et besøg på øen Faial – og senere øen Pico

Anthony Bourdain gik som vanligt grundigt til værks på sin egen direkte, men charmerende måde. Faials og Picos historie og et besøg i en bar på Faial er hoved-emnerne i video-2


I video 3 fra Azorerne smagte Bourdain på traditionel almue-mad på Faial og sejlede ud til øen Pico for at smage frisklavet blæksprutte-gryde.

No Reservation 2005 – sådan laves presunto i Nordportugal
I Portugal er tørret skinke en delikatesse, som kan fås i ethvert supermarked.

Presunto laves i mange varianter og findes også i Spanien under navnet jamón og i Italien som prosciutto.

Anthony Bourdain var første gang i Portugal i 2005. Her besøgte han Nordportugal, der med stolte kulinariske traditioner er et mekka for kød-elskere.

I programmet fra Nordportugal fik Bourdain indblik i en familietradition på landet i Nordportugal: hjemme-slagtningen af en gris og den efterfølgende fest.

Blandt de traditionelle udskæringer fra grisen er presunto dvs. tørret skinke, noget af det mest portugisiske, man kan forestille sig. Se også tørret skinke på DR.

Anthony Bourdain kan også ses på Discovery Travel and Living.



Caldo Verde fra Nordportugal
Som forret fik Anthony Bourdain Caldo Verde suppe i Nordportugal.

Hovedretterne i nedenstående video fra Nordportugal inkluderede svinelever, svineskank, svinehjerte og andet godt, når tilbereningen er i orden.

Se oversigt over grisens udkæringer – og oversigt over de enkelte udkæringer af svinekød udskæringer i større detaljeringsgrad.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer