Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Mange tog fri på hvide tirsdag i Portugal – mens långivere besøgte Lissabon under karnevallet

Karnevals-ugen slutter altid på ‘hvide tirsdag’, der traditionelt er én af de karnevalsdage, hvor almindelige mennesker klæder sig ud og unge laver løjer i gaden.

I store dele af Portugal er hvide tirsdag officiel feriedag, hvor mange private virksomheder og offentlige kontorer holder lukket.

Portugals regering på arbejde
I 2012 ville de ledende politikere det gerne anderledes.

Premierminister Passos-Coelho’s regering opfordrede inden karnevallet til at portugiserne ikke tog fri på fridagen.

Omkring halvdelen af de offentlige ansatte og mange private virksomheder valgte dog at holde fri som sædvanligt på hvide tirsdag, skriver blandt andet amerikanske The Huffington Post.

Långivere på besøg i Lissabon på ‘hvide tirsdag’
Blandt gæsterne i Portugal under karnevallet var repræsentanter fra IMF, Den Europæiske Centralbank ECB og Europa Kommissionen.

Besøgets formål var et rutine-check af Portugals økonomi, og måske som følge heraf var statsadministrationen i Lissabon på arbejde på hvide tirsdag.

Uro blandt spareramte offentlige ansatte
Regeringen i Portugal er blandt duksene i de sydeuropæiske lande i forhold til at overholde sparekrav. Især de relativt priviligerede offentlige ansatte i Portugal har måttet sluge forringelser i løn og pension i forbindelse med besparelserne. Se også artiklen 'Portugal plays by the rules' på NPR.

Der er i februar 2012 tegn på at det store oppositionsparti PS forsøger at spille med på de omfattende protester, der med jævne mellemrum får eksempelvis metroen i Lissabon til at holde stille, togene til at køre med store forsinkelser, losningen af skibe til at stoppe og færgetrafikken over Tejo-floden til at være meget uregelmæssig på strejkedage.

Den nytiltrådte PS leder António Seguro fra socialistpartiet mener at Portugal behøver mere tid til at gennemføre besparelser. Se artikel på Reuters.

De fleste regionaltog stod stille hvide tirsdag
For at markere utilfredshed med regeringens umelding om ikke at holde fri på hvide tirsdag den 21. februar, afholdt de portugisiske jernbaners tekniske personale en 24-timers strejke på karnevallets sidste dag.

Strejkens omfang betød aflysning af over 600 af dagens omkring 800 togafgange i Portugal.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer