Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Sporting Lissabon i Europa League semifinale – Sporting-Athletic Bilbao kamp den 19. april

Sporting Lissabon er i 2011-2012 Europa League turneringen nået meget længere, end de fleste havde forventet.

Undervejs har Sporting elimineret Vaslui fra Rumænien og Zürich fra Schweiz i gruppespillet og derefter Legia Warszawa, Manchester City og ukrainske Metalist.

Ved at slå Manchester City, der i april 2012 ligger nummer 2 i Premier League i England, har Sporting i 2012 vist høj klasse.

Se mere om Sporting Lissabon's vej til semifinalen i Europa League 2011-2012.

Sporting i Zon-Sagres liga’en 2012 
I den hjemlige portugisiske Zon Sagres liga må Sporting dog nøjes med en fjerdeplads midt i april efter topholdene FC Porto, Benfica og Braga.

Se Sportings placering over tid på stilling i Zon Sagres liga'en.

Sporting har ikke vundet den portugisiske liga siden sæsonen 2000-2001. Lissabon-klubben er dog blevet nummer to i fire år fra 2005 til 2009.

Internationale sejre – Sporting resultater
Bedste internationale resultat nogen sinde var da Sporting Lissabon i 1964 vandt den daværende Europa Cup pokal for pokalvindere.

I Champions League sammenhæng er Sportings bedste resultat en ottendedelsfinale i sæsonen 2008-2009.

Det næstbedste Sporting Lissabon resultat nogen sinde var i Europa Cup finalen i 2005, hvor Sporting blev slået af CSKA Moskva med 1-3.

Europa League kamp - Sporting-Athletic Club Bilbao
Athletic Club er fra Bilbao i det nordlige provins i Spanien, der også går under navnet Baskerlandet.

Klubben har aldrig vundet en stor europæiske turnering, men har dog været spanske mestre hele 8 gange; senest i sæsonen 1983-84.

For at når semifinalen i Europa League har Athletic Bilbao slået så stærke klubber som Paris Saint-Germain, Manchester United og Schalke 04.

Omkring 3000 spanske Bilbao tilhængere ventes at møde op på Alvalade stadion i Lissabon. Alvalade var i øvrigt rammen om den mindeværdige aften i 2008, hvor Danmark i kvalifikationen til VM i Sydafrika slog Portugals landshold 2-3.

Sporting stiller med stærkest mulige opstilling, som sandsynligvis bliver:

Mål: Rui Patricio

Forsvar/midtbane: Joao Pereira, Polga, Xandao, Insua, Daniel Carrico, Stijn Schaars, Matias Fernandez, Capel

Angreb: van Wolfswinkel, Izmailov

Kampen Sporting-Atletic Bilbao i Lissabon starter 20.05 lokal portugisisk tid (21.05 dansk tid).

Hollandsk landsholdsspiller i portugisisk fodbold
Specielt den hollandske landsholdsspiller Ricky van Wolfswinkel har gjort det godt siden han kom til Sporting Lissabon i juni 2011 på en 5-årig kontrakt.

Van Wolfswinkel har scoret 9 mål i 21 kampe og er dermed i april 2012 nummer 7 på topscorerlisten i Portugal fornemste række.

Se van Wolfswinkel video herunder:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer