Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Pastel de Nata fra Pastelaria Aloma udvalgt til Portugals bedste på Peixe em Lisboa festival

Den lille custard-fyldte cupcake eller tærte, der på dansk nok nærmest ville blive kaldt en cremetærte, er et af de mest populære søde sager i Portugal.

Pastel de Nata i Belém
Pastel de Nata som tilbehør til en bica (espresso kaffe) dyrkes specielt i Lissabon-området, hvor turister i Belém som oftest stifter bekendtskab med den lille dellikatesse i den berømte Pasteis de Nata forrretning på Beléms hovedstrøg.

Populariteten rækker dog langt uden for turistområdet i Belém.

De fleste pastelaria’er (bagere på portugisisk) laver egne pasteis de nata. Det er faktisk heller ikke så svært.

Se opskrift på pastel de nata på video herunder:

Pasteis de natas konkurrence på Peixe em Lisboa 2012
I forbindelse med den kulinariske festival Peixe em Lisboa i april 2012, blev en række pastel de nata kager prøvesmagt af et dommerpanel.

Se også: Lissabon anbefaling 12-22 april – Peixe em Lisboa 2012.

Bedste pastel de nata (i Lissabon) blandt 8 tilmeldte bagerier blev produktet fra Pastelaria Aloma beliggende i Campo de Ourique området i Lissabon (foran den gamle biograf Cinema Europa). Adressen er Rua Francisco Metrass nº 67, Campo de Ourique.

Se Pastelaria Aloma på Facebook.

Andenpladsen i konkurencen gik til pastelaria Cristal i Lapa området. Se hjemmeside om Pasteis de nata konkurrencen.

Herunder interview med den vindende bager på Peixe em Lisboa 2012:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer