Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Lissabons metro forlænget til lufthavnen – metrostation Aeroporto åbnes 17. juli 2012

Lissabons infrastruktur forbedres væsentligt per 17. juli.

Metro til Lufthavnen i Lissabon
Hidtil har det kun været muligt at komme til lufthavnen i Lissabon med bus eller taxi, hvilket har gjort turen til Lissabon Lufthavn fra andre dele af Lissabon en anelse besværlig og unødigt tidskrævende.

Med den nye forlængede røde metrolinje vil der være direkte metroforbindelse fra Oriente (Expo-98 området) til lufthavnen.

Udvidelsen af den røde linje (Oriente-Aeroporto) giver 3 nye metro-stationer: Moscavide, Encarnação og Aeroporto.

De nye Lissabon metro-stationer ligger i forlængelse af Oriente-stationen på rød linje, der per 2012 ender på metrostationen São Sebastião i bydelen São Sebastião da Pedreira – se de nye metro-stationer på kort over Lissabon.

Kort over Lissabons metro
På hjemmesiden for Lissabons metro-operatør: Metro-Lisboa kan findes det samlede rutekort over Lissabons metro (endnu ikke opdateret med nye stationer per 16. juli).

For at nå det centrale Lissabon med metro fra lufthavnen skal man skifte fra Rød Linje til Grøn Linje på Alameda metro-stationen.

 

 



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer