Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






IKEA Loulé godkendt af lokale myndigheder i Algarve – retail park med 3000 nye arbejdspladser

En stor mulighed for at skabe arbejdspladser og aktivitet i Loulé-området eller endnu et spoleret naturområde og kunde-vandring ud af byerne?

Fronterne var trukket op, da Loulé’s bystyre godkendte IKEA’s planer om at bygge varehus ved Loulé med tilhørende stort shopping center og retail park.

IKEA satser på placering mellem 3 byer
Den godkendte plan giver IKEA en optimal placering mellem Faro, Loulé, São Bras og andre mindre byer på den østlige del af Algarvekysten.

Placeringen er angivet som tæt på krydset Loulé-Sul (Caliços) og A22-Via do Infante.

IKEA ventes at investere omkring €200 millioner i projektet, hvis endelige form skal findes inden for 10 år for at IKEA beholder retten til at opføre komplekset.

Det anslås at investeringen vil skabe omkring 3000 arbejdspladser.

Blandt modstanderne; primært i den socialistiske del af byrådet i Loulé (byrådet er PSD-ledet, dvs. center-højre-ledet), var indtrykket at IKEA fik for meget at skulle have sagt med hensyn til placeringen af det nye shopping center.

Man er fra venstrefløjens desuden bange for at byernes forretningsliv mister kundegrundlag, som det eksempelvis er sket i Cascais med opførelsen af centeret Cascais Shopping omkring 7 km uden for Cascais centrum (dog uden IKEA).

Samtidig anfører venstrefløjen at det valgte område hidtil blev betragtet som henlagt til landbrug – et såkaldt RAN område.

Loulé kommune får kompensation
Som en del af aftalen skal IKEA yde støtte efter nærmere fastsatte beløbsrammer til forskellige foranstaltninger i lokalområdet.

Blandt disse er afsat €100.000 til forbedring af en skole i Almancil og væsentlig højere beløb til opbygning af vejnet og anden infrastruktur til det nye IKEA shopping-område i Algarve-Faro-Loulé, som bliver hjemsted for det første IKEA i Algarve.

IKEA klar til at bygge i Loulé i år 2015 
Ifølge portugisiske aviser er IKEA klar til at gå igang med byggeriet i 2015. Der er tale om en byggeplads på 120.000 m2. udover IKEA Portugal står Inter IKEA Centre Group for opførelsen af IKEA Centre Portugal.

Per februar 2013 har IKEA Portugal 3 varehuse i Portugal: Loures og Alfragide i Lissabon-området samt ‘Mar Shopping’ shopping centeret i Matosinhos få km nord for Porto i Nordportugal.

Aftalen om det nye Loulé IKEA center blev oprindeligt underskrevet af Kristina Johansson, tidligere Country Manager for IKEA Portugal og nu Country Manager for IKEA Holland. Ny Country Manager i Portugal for IKEA fra år 2013 er Christiane Thomas, der kommer fra en lignende stilling i Rusland.

Se tidligere artikler om IKEA:

oktober 2008: Nyt IKEA-shopping center ved Matosinhos.
december 2009: IKEA Algarve på tegnebrædtet.
maj 2010: IKEA åbner i Loures ved Lissabon.
januar 2011: IKEA overvejer opsætning af vindmøller i Portugal.
januar 2011: Ny IKEA fabrik i Nordportugal.

forum indlæg januar 2013: IKEA leverer til Madeira og Porto Santo.

Samt: juni 2012 - Billigste ferielande i Europa (sovesofa'er fra IKEA billigere i Danmark end i Portugal)



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer