Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Solferie i Lissabon – Alfama solskinslejlighed med udsigt og super beliggenhed til lavpris

Allerede fra det tidlige forår i Portugal var der i år 2013 mulighed for at blive solbrændt i Lissabon.

Skyfri himmel og høj solskin prægede dagene omkring 24-26 februar, og også i starten af marts kunne man i Lissabon få brug for solcreme ved ophold på terrasser og udsigtspunkter. 

Solskinsdage i Lissabon hele året
Normalt skal man dog et stykke ind i marts for at være sikker på at opleve daglang Lissabon-solskin.

Til gengæld får man meget tidligt i foråret rigtig mange solskinstimer i Portugals hovedstad, og den megen sol varer ved til et godt stykke hen i november måned. Se oversigt over Lissabon solskinstimer.

Blandt de mest eftertragtede ferielejligheder i Lissabon finder man apartments og penthouse-lejligheder i områderne Alfama, Rossio, Chiado, Santa Catarina og Lapa.

Billig Alfama ferielejlighed med udsigt og solskin
I Alfama kvartéret går livet sin vante gang i et adstadigt tempo.

Herunder billeder taget fra Lissabon ferielejlighed 326 (se priser her) og fra området omkring Portas do Sol udsigtspunktet over Tejo-floden og det centrale Lissabon (São Vicente-Alfama):

Foto: Portugalnyt© - billeder 1-2 og 12-13-14-15 er taget fra lejligheden. 

De lokale Alfama-lisboetter tager bydelens mange besøgende med ophøjet ro, og restauranterne fortsætter med at tilbyde 2- og 3-retters menu’er inklusiv vin til (for udlændinge) meget lave priser. Det er ikke unormalt at kunne spise for €5-7 (38-55 kroner) alt inklusive i Alfama.

På fado-restauranterne er det lidt dyrere, da musikken også skal have betaling, men prisniveauet er stadig lavt.

Billig ferie i Lissabon i charmerende kvartér
Bygningerne i Alfama er gamle, men en en del er i løbet af de sidste 10-15 år blevet renoveret indvendigt med henblik på ferieudlejning til turister.

Prisniveauet for ferielejligheder i Alfama er som på de billigste hoteller i Lissabon, men i Alfama-lejlighederne får man lov at bo lokalt med eget køkken og lige ved siden af nogen af de mest berømte seværdigheder og udsigtspunkter i det gamle Lissabon.

Lissabon har tre håndfulde udsigtspunkter på højtliggende steder i byen.

Her er der særlig gode solskins-forhold - og desuden ofte meget varmt allerede fra sidst i februar måned, når solen er på. I juli-august måneder bliver der endog særdeles varmt.

Allerede i februar måned er der i Lissabon tit tilstrækkelig sol til at få lidt farve på kroppen, og i marts, april og maj er der faktisk brug for solcreme, hvis man som nordbo sætter sig ud i solen et par timer.

Se mere om temperaturer og vejret i Lissabon.

Lissabons 7 høje
Portugals hovedstad er som én af de få storbyer i Europa bygget på et antal højdedrag - for Lissabons vedkommende 7 stykker i alt.

Fra højene er der fantastiske udsigter, og mange lokale byområder i Lissabon har eget udsigtspunkt.

På portugisisk kaldes udsigtspunkter for 'miradouro'. Én af vores billigste ferielejligheder i Lissabon til 2 eller 3 personer overskuer Portas do Sol (solskins-porten), der er ét af de mest populære og solrige miraduro'er i Lissabon.

Dette Alfama udsigtspunkt (miradouro) kaldes også for Miradouro das Portas do Sol.

Se video fra Portas do Sol:

De øvrige miradouro’er i Lissabon er:

  • Miradouro de Santa Luzia (også i Alfama meget tæt på Miradouro das Portas do Sol)
  • Miradouro da Graça
  • Miradouro da Penha de França
  • Miradouro da Senhora do Monte
  • Miradouro de Santa Catarina
  • Miradouro de Santo Estêvão
  • Miradouro de São Pedro de Alcântara
  • Miradouro do Castelo de S. Jorge
  • Miradouro do Parque Eduardo VII
  • Miradouro do Torel
  • Miradouro da Rocha do Conde de Óbidos
  • Miradouro dos Moinhos de Santana
  • Miradouro dos Montes Claros
  • Miradouro do Cais das Colunas

Se også: Kort over Lissabon (klik på kortet igen for at få flere detaljer) 

Lissabon anbefaling – sol og formidabel udsigt i São Vicente (Alfama)
Alfama kvartéret ligger med udsigt ned til havnefronten i det centrale Lissabon.

Lejligheden nævnt ovenfor ligger i Alfama's São Vicente de Fora området (ofte bare benævnt som São Vicente) som nabo til Santa Apollónia.

Området Santa Apolónia på havneniveau er ét af Lissabons største trafikknudepunkter i form af Santa Apolonia togstationen og anvendes desuden som anløbsplads for de mange cruise-linere, der i en lind strøm besøger Lissabon.

Nogen ferielejligheder i Alfama ligger så tæt op af hinanden at udsigten ikke er fremragende, hvilket ikke er tilfældet med Sao Vicente-lejlighederne som har enestående udsigt over Alfama, Tejo-floden og udsigtspunktet Miradouro de Portas do sol.

Kommer man lidt højere op i det gamle Lissabon, er São Vicente kvartéret (omtales også som Alfama-São Vicente) ofte bestykket med langt bedre udsigter og af og til ret fantastiske views over hovedstadens røde tage, Lissabons indre havneområde og den brede Tejo-fold med Lissabons karakteristiske 25.April Bro i baggrunden.

Områder i Alfama, Lissabon
Selv om Alfama i Lissabon er verdensberømt for sine charmerende små krogede gader med få biler, den portugisiske fado-sang og de mange ekstremt billige restauranter, er Alfama faktisk ikke særlig stor.

Alfama udgøres af sognene São Miguel, Santo Estevão og São Vicente de Fora - samt en del af sognet Sé opkaldt efter domkirken fra 1100-tallet.

Store dele af Alfama kan dateres tilbage til før det store jordskælv i år 1755, der ødelagde det meste af Lissabon. Alfama do Alto (den højtliggende del af Alfama) undslap dog i stor udstrækning katastrofen og er nu den ældste del af Lissabon - kendt under navnet Alfama, der på arabisk betyder 'bad ved kilden'.

I alt bor der ca. 8000 (fastboende) i Alfama.

Specielt under Santo António festen i midten af juni måned er Alfama et livligt og meget farverigt kvartér.

Herunder bossa nova på Miradouro Portas do Sol fra Lissabon foråret 2013:



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer
Opret en kommentar
(Påkrævet)  
(Valgfri)
(Påkrævet)  
Tilføj(Publiceres på denne side efter godkendelse)