Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






VM-kval kampe 6. september: Nordirland-Portugal VM gruppe F og Malta-Danmark i VM gruppe B

Den 6. september 2013 spilles kvalifikationskampe til VM slutrunden i Brasilien 2014.

Gruppe B VM kval – Malta-Danmark den 6. september
I VM kval gruppe B møder Danmark den 6. september bundproppen i gruppe B, Malta på udebane.

Kampen Malta-Danmark i gruppe B spilles kl. 20 på Ta' Qali stadion, der er Malta’s nationalstadium, men ligger ved en landsby midt på øen.

Meget små chancer for dansk VM deltagelse
Efter nederlaget på 0-4 i København til Armenien har Danmark meget ringe chancer for VM deltagelse.

De sidste 4 kampe i gruppe B skal vindes, og samtidig skal andre holds resultater flaske sig for Danmark for at en 2. plads i gruppen er inden for rækkevidde.

Hertil kommer at 2. pladser ikke automatisk er kvalificeret til VM 2014 i Brasilien, så vejen til VM deltagelse er i sandhed lang.

Italien er med 14 point for 6 kampe storfavorit til at vinde VM kval gruppe B og dermed kvalificere sig direkte til Brasilien.

Se stilling i VM kval gruppe B.

VM gruppe F kval: Nordirland-Portugal kamp den 6. september
Portugal spiller VM kvalifikation mod Nordirland på udebane den 6. september.

Inden kampen ligger Portugal på en komfortabel førsteplads i VM gruppe F med 14 point foran Rusland og Israel, der dog kun har spillet 6 kampe mod Portugals 7.

Se stilling i VM kval gruppe F.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer