Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Shopping i Portugal - Primark åbner mega-butik i Columbo centeret i Lissabon

Den engelsk-irske Primark kæde er kendt for sine meget lave priser på tøj til hele familien.

Fokus er på modetøj til piger og kvinder, og priserne er helt i bund.

Throw-Away-Fashion
I England er Primark især kendt for køb og smid-væk tøjthrow-away-fashion.

Tendensen startede omkring år 2000, hvor Primark efter adskillige opkøb af butikskæder i England begyndte at prissætte særdeles aggressivt på markedet for modetøj i Storbritannien. Der var tale om priser, så selv teeenagepiger på normale lommepenge følte at de havde råd at købe et stykke tøj og smide det væk efter en brugsaften eller to.

Til gengæld var tøjet af en kvalitet, som ofte ikke indbød til at beholde det særligt længe. Primærk er i England derfor forbundet med øgede affaldsproblemer, selv om mange andre lavpris-tøjkæder og supermarkedet bidrager ligeså meget til affaldsbjergene af billig-tøj.

Primark i Portugal
Den økonomiske krise har dog til en vis grad sænket forbrugslysten i Storbritannien; herunder lysten til at smide væk.

Den spanske del af Primark åbnede i 2008, og i Portugal var Primark Lissabon klar til købelystne kunder i sommeren 2009.

Med 10 forretninger i Portugal er det nye Primark i Columbo Shopping centeret den største Primark forretning i Portugal og den næststørste på den Iberiske Halvø.

Det nye Primark i Columbo Centeret åbner dørene d. 10. oktober 2013 og forventes at skabe 300 jobs.

 

 



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer