Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Billigste flybillet ikke altid hos Ryanair

En undersøgelse, lavet for søgemaskinen WhichAirline.com og publiceret på den engelske avis The Telegraphs hjemmeside, viser, at Ryanair ikke er det billigste flyselskab, når det kommer til den samlede pris.

Undersøgelsen påviser, at Ryanair kun er det fjerde billigste flyselskab, overgået af det tyrkiske selskab Pegasus Airlines, dernæst Wizz Air og på tredjepladsen det rumænske flyselskab Blue Air.

Ryanair taber sin position som det billigste selskab, når der indregnes 20 kg. bagage, samt omkostninger. Baseret på selve prisen for en flybillet, er Ryanair stadig den bedste mulighed for en billig flybillet.

Kritikere af undersøgelsen påpeger, at det er svært sammenlignelige forudsætninger, da man som kunde ikke bare kan skifte Ryanair ud med et andet flyselskab. Destinationerne er ikke nødvendigvis de samme. Men det er stof til eftertanke, at der tjenes penge på kundernes manglende omtanke eller endog store uvidenhed.

Læs også: Ryanair bagagegebyrer – håndbagage regler – kabinekuffert mål

Ryanair nedsætter gebyrer
Direktøren for Ryanair Michael O’Leary, har taget konsekvensen af udvalgte klagepunkter, en stor del af de mange millioner rejsende, har haft gennem årene.

Indenfor de næste par måneder bliver der lavet såkaldte serviceforbedringer og nedsættelser af gebyrer. Ændringerne bliver primært i områder, der har stillet Ryanairs kunder dårligt, hvis de ikke har booket flybilletterne korrekt, på grund af manglende information eller viden om konsekvenserne.

  • Der bliver nu gratis at ændre for eksempel navn eller destination i sin booking indenfor 24 timer. Det kostede før 950 kroner.
  • Gebyret for udskrivning af boardingpas i lufthavnen sættes ned fra 600 kr. til 130 kr. per billet.
  • Indtjekning af bagage i lufthavnen sættes ned fra 520 kr. til 260 kr. pr. kuffert

Serviceforbedringer hos Ryanair
Udover ovenstående prisnedsættelser hos Ryanair, er det også annonceret, at der i de kommende måneder vil være forbedringer i servicen for de mange passagerer.

  • Der må medbringes en lille håndtaske eller en pose med varer købt i lufthavnen, udover kabinekufferten.
  • Ryanair App til smartphones er allerede nu gratis.
  • Hjemmesiden bliver omdesignet, efter kritik af, at man skal bruge 20 ’muse-klik’ på at komme frem til betalingsdelen, ved online booking af flybilletter.

Kunderne skal vindes tilbage – Ryanair forsøger at forbedre image
Det er første gang det Irske lavprisselskab nogensinde har nedsat prisen. Der er en gråzone af gebyrer, der først kommer til kundernes kendskab, når Ryanairs regler for bagagevægt, udprintning af boardingpas hjemmefra og overvægt af håndbagage ikke overholdes.

Nu vil Ryanair forsøge at imødekomme kundernes klager, samt prøve at vinde dem tilbage, der har svoret på, at de nok aldrig vil flyve med Ryanair igen. Der skal gøres op med det negative image der klæber til Ryanair, mener flyselskabet selv.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer