Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






SAS åbner ny sommer flyrute fra København til Faro, Portugal – sommeren 2014

Fra 2. juli 2014 flyver SAS direkte fra Københavns Lufthavn til Faro på Algarvekysten. Ruten er en del af 12 nye ferieruter, der bliver lanceret sommeren 2014.

SAS åbner sommerrute – Faro – Algarve – Portugal
Det er lang tid siden, at det skandinavisk baserede flyselskab SAS har haft en direkte rute til Portugal. Men fra 2. juli 2014, flyver SAS atter direkte til Portugal, som led i en satsning på at flyve passagerer til feriedestinationer i Europa.

Læs også: EasyJet lukker ruten mellem København og Lissabon

Algarve – Portugals mest populære turistdestination
Algarve ligger i den sydligste del af Portugal. Der bor omkring 450.000 fastboende og hovedbyen er Faro, der også huser områdets lufthavn. Andre byer i regionen er Albufeira og Lagos, og meget populære ferieresort områder tæller også Vilamoura og Sagres.

Områderne ved Algarvekysten, er især kendt for sol, strand og vand, hvilket tiltrækker mange tusinder turister hvert år. Temperaturerne er normalt behagelige 25-30 grader i sommerperioden, men kan også svinge sig op på over 40 grader, hvis Portugal bliver ramt af hedebølge. Om vinteren falder temperaturen ikke til under 10-12 grader i dagstimerne.

Lej feriehus eller ferielejlighed på Algarvekysten, Portugal

Det historiske Algarve
Der er mange andre muligheder i Algarve, skulle man ønske at fortage sig andet end at ligge på standen. Området i Algarve er rig på historie og der er stadig mange tegn på Romernes tidlige tilstedeværelse i det andet århundrede f. kr. Landskaberne og naturen indbyder også til en sightseeing tur, med billedskønne områder som naturlige baggrunde.

Læs også: Algarve er mere end et moderne ferie paradis

Golf ferie i Algarve
Algarve er også en meget populær destination for golfentusiaster, der ønsker at spille på de bedste baner i et behageligt klima.

Læs også: Golfrejser til Portugal

Portugals hovedstad Lissabon ligger kun 275 km nord for Faro, en tur på ca. 2,5 time i bil.

SAS – fra luksus til lavprisselskab
Ifølge ekspertudsagn, ligner det, at SAS prøver at tilpasse sit produkt til lavprismarkedet. Det er ikke mere end et år siden, at SAS var helt ude i torvene, rent økonomisk, og kun blev reddet i sidste øjeblik. Dog forventes det, at selskabet først er ovenpå igen om 3-5 år, når en investering i nye fly er leveret fra Boeing.

Det menes nu, at en fremtidig strategi hos SAS indebære, at flyselskabet vil flyve kunderne til feriedestinationer til en lavere pris. Men den helt eksakte pris for en returbillet til Faro ligger endnu ikke fast. Der er ikke åbnet op for salg af flybilletter til Faro, Algarve, på SAS’ hjemmeside per ultimo november 2013.

SAS tager (måske) kampen op med Norwegian
SAS’ største konkurrent Norwegian flyver direkte fra København til Lissabon og håbet for ferierejsende er, at SAS måske vil tage kampen op mod netop det Norskejede flyselskab, Norwegian, og sætte priserne ned. Der er i hvert fald taget skridt til denne proces, i og med SAS har afskaffet Business Class og indført andre billettyper som GO og Plus.

Økonomisk forbedring – SAS er på vej op igen
Forklaringen på tiltaget med sommerruter til feriedestinationer er ifølge SAS, at man har haft succes med at forbedre konkurrenceevnen og produktiviteten det seneste års tid og derfor, til glæde for kunderne, har valgt at åbne nye og genindføre tidligere sommerruter fra og med sommeren 2014.

I 2012 fortalte SAS ellers, at man ikke havde i sinde, at indføre sommerruter fra Danmark eller Sverige, da omkostningerne til det var for høje.

I Norge har SAS i mange år haft sommerruter med forbindelse til populære feriedestinationer, baseret på kundernes ønsker via SAS’ norske Facebook side. Men nu indføre SAS sommerruter igen i Danmark, både fra København og Jylland.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer