Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Porto er Europas Bedste Rejsemål 2014 – European Best Destinations 2014

Afstemningen om Europas bedste rejsemål er slut og Porto fik flest stemmer. Portugal fik også endnu en destination med i top ti, idet Madeira blev stemt ind på 6. pladsen.

Her er top ti som den blev:

  1. Porto
  2. Zagreb, Kroatien
  3. Wien
  4. Nicosia, Cypern
  5. Budapest, Ungarn
  6. Madeira
  7. Milano
  8. Madrid
  9. Berlin
  10. Rom

Porto har vundet tidligere – det har Lissabon også
At Porto vinder i år, bør ikke komme som en overraskelse. Portugal har en stor plads i folks hjerter og både Porto og Lissabon har tidligere vundet afstemningen om at blive Europas Bedste Rejsemål. Tidligere vindere tæller også Istanbul og København.

Porto nummer et på Top 10
Sommeren 2013 placerede rejseguiden Lonely Planet også Porto på førstepladsen over rejsedestinationer, der bare skal opleves. Det blev begrundet med, at ’Porto har rejst sig fra at være en søvnig by ved floden, bedst kendt for portvin, til i dag at være en levende storby med en stor kunstscene og fantastisk arkitektur’.

Hvem stod bag afstemningen?
Den uafhængige non-profit organisation European Best Destinations, der har base i Bruxelles, er en samlet overbygning for alle Europas turistkontorer og dækker mere end 140 destinationer i Europa, med det formål at sprede kendskabet til alle rejsemål i Europa. Hvert år siden 2009 har EBD kåret en vinder blandt 20 destinationer.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer