Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Europa League 2014 – Benfica og Porto heldige med lodtrækning

Benfica og Porto kender nu navnet på deres respektive modstandere, der skal besejres for at opnå videre avancement mod semifinalen og finalen i Europa League 2014.

Porto-Sevilla og Benfica-Alkmaar
Lodtrækningen til kvartfinalerne fandt sted fredag 21. marts og som udgangspunkt var begge mandskaber ikke uheldige. Porto møder Sevilla fra Spanien og Benfica møde AZ Alkmaar fra Holland.

Det er på papiret meget overkommelige modstandere for de to, i Europa League sammenhæng, super stærke portugisiske mandskaber. De undgik dermed storklubber som Juventus, Italien, Lyon fra Frankrig og spanske Valencia.

Resultatet af lodtækningen til Europa League kvartfinalerne 2014:

AZ Alkmaar – Benfica
Lyon – Juventus
Basel - Valencia
Porto – Sevilla

Første kamp i kvartfinalerne spilles 3. april og returopgøret 10. marts.

Semifinalerne spilles 24. april og 1. maj og finalen spilles 14. maj på Juventus Stadium i Torino, Italien.

Benfica slog Tottenham samlet 5-3
Benfica var med i bowlen til lodtrækningen i dag, på baggrund af den samlede sejr på 5-3 over Tottenham i kvartfinalerne. Efter en imponerende 3-1 sejr på udebane, og en 1-0 føring på hjemmebane inden de sidste 20 minutter af det andet opgør, skulle det vise sig at blive en dramatisk aften på da Luz.

Tottenham vendte 0-1 til 2-1 og dermed manglede klubben fra London kun et mål for at udligne Benficas samlede føring og tvinge holdene ud i forlænget spilletid. Men det lykkedes ikke og Benfica fik sågar tildelt et straffespark i sidste minut, der blev omsat til slutresultatet 2-2 og altså samlet 5-3.

Læs også: Benfica i Europa League finale 2013

Porto slog Napoli samlet 3-2
I Napoli havde Porto god kontrol over kampen der endte 2-2. Porto havde vundet kampen på Dragão med 1-0 og gik videre til kvartfinalen med en samlet sejr på 3-2.

Napoli havde dog udlignet den 1-0 føring Porto havde taget med til Italien, og indtil der manglede 20 minutter, troede alle, at også her skulle holdene ud i omkamp, men Porto scorede to mål indenfor 10 min., inden Napoli udlignede til slutresultatet 2-2.

Otte hold også klar i Champions League
Finalen i år spilles på Benficas hjemmebane i Lissabon og samtlige otte gruppevindere fra efterårets Champions League gruppespil var med i lodtrækningen.

Resultatet blev som følger:

Barcelona – Atlético Madrid
Manchester United – Bayern München
Real Madrid – Dortmund
Paris SG – Chelsea

Kampene spilles over to opgør henholdsvis 1/2. april og 8/9. april. Finalen i Lissabon spilles 24. maj 2014.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer