Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






Portugals monopoliserede online spilmarked forventes ophævet

Trojkaen, der tilsammen lånte Portugal 78 mia. euro, har bedt landets ansvarlige ændre loven på online spillemarkedet og bryde monopolet.

I dag styres spil på internettet i Portugal 100 procent af den religiøse fond Santa Casa da Misericordia de Lisboa (SCML).

Gode skatteindtægter til staten
De mulige, mange skatteindtægter ved online gambling er noget som Portugal kan gøre stor brug af de næste mange år.

Der er brug for at finde så mange indtægtskilder som muligt, fastslår Trojkaen (der er en sammensætning af den Internationale Valutafond, EU Kommissionen og den Europæiske Centralbank), der mener, at der skal åbnes op for lovændringer på online spilmarkedet.

550 årig sidder på det hele
Som det er i dag, har den 550 år gamle religiøse enhed monopol på netop online spiludbuddet i Portugal og det er ikke noget der skal ændres på. Men kan SCML få en solid bid af kagen, er de dog klar til dialog. Sådan lyder fondens forslag til en løsning.

SCML kan læne sig op af en noget kontroversiel EU dom fra 2009, der tillod et medlemsland at opretholde forbuddet mod udenlandske spilvirksomheder, selvom det var lovligt i et andet medlemsland.

Støtter samfundets svageste
En stor del af overskuddet fra indtægter på lotterier og Kasino, som er de spil fonden tilbyder via internettet, går til projekter, som hjælper fattige og værdigt trængende i Portugal.

Online spil i Danmark er forholdsvis nyt
Første januar 2012 åbnede Danmark op for lovgivning omkring udenlandske spiludbyderes etablering i Danmark (indtil da var Danske Spils enerådende, uden konkurrence). Der havde op til da været et tovtrækkeri i 10 år med EU, inden der blev enighed om hvem og hvordan spilmarkedet i Danmark skulle administreres.

 

Læs her for mere information.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer