Annoncering
Kontakt os, hvis du er interesseret i at annoncere her på Portugalnyt: info@portugalnyt.dk






UEFA Champions League 2015 - interview med FC Porto fan inden Champions League kamp mod Bayern München

FC Porto spiller onsdag aften den første af to kampe mod tyske FC Bayern München i forsøget på at komme videre til semifinalerne i fodboldens Champions League turnering 2014/2015.

Fan interview
Som optakt til kampen i aften den 15. april på Estádio do Dragão, har fan-blogger fra Bayern München, Michel Munger, interviewet sin portugisiske modpart José Carvalho, om betydningen af at være en dedikeret fodboldfan og stærk loyal overfor sin foretrukne klub.

Tyskerne vinder altid
Det er der kommet mange gode pointer ud af, set fra et fan perspektiv. Det er tilsyneladende ikke kun danske fodboldfans, som synes, at tyskerne alligevel altid vinder kampen til sidst uanset hvad. Den humoristiske talemåde om, at ’fodbold består af 22 spillere, en bold og at tyskerne altid vinder til sidst’ kendes også i Portugal.

FC Portos mange titler
José Carvalho giver også et eksempel på, hvad en forholdsvis ung fan af FC Porto har oplevet med sin klub siden 1980: 20 nationale mesterskaber, 12 nationale pokaltitler, 20 supercup titler, to UEFA Champions League titler, to UEFA Cup titler og mere endnu.

Det er underholdende og følelsesladet læsning og helt bestemt ikke med en neutral synsvinkel, når Carvalho blandt meget andet fortæller om at indtage den ydmyge rolle som ‘underdog’, når der skal spilles kampe mod de helt store klubber ude i Europa.

FC Porto møder en af Europas stærkeste klubber, onsdag aften kl. 20.45 med returkamp tirsdag den 21. april 2015 kl. 20.45 i München.



Kommentarer

Endnu ingen kommentarer